Kuturlopper og Antikviteter

(Genrefoto)
(Genrefoto)
Kuturlopper og Antikviteter
12. 10 2020
Som led i Gedved Kulturdage inviterer Seminariet i år til et kulturmarked med køb og salg af kulturlopper samt foredrag og vurdering af antikviteter.

På kulturmarkedet vil private få mulighed for at sælge kunst, Kunsthåndværk, antikviteter, grammofonplader, CD’er, spil, bøger m.v. Markedet holdes i den store sal på Seminariet. Bestilling af en bod kan ske hos Stine Moos på tlf. 22807158. En bod koster 100 kr.

Som led i Kulturmarkedet vil en ”gammel Gedved-dreng”, Niels Jørgen Andreasen holde et oplæg om sine oplevelser i branchen med køb og salg af antikviteter. Niels Jørgen Andreasen er en erfaren mand på området. Han er cand.mag. og har forretningen Pegasus, kunst, antik og design i Højbjerg. Han har medvirket i TV-udsendelserne ”Antikduellen”, hvor deltagerne har gjort indkøb hos ham.

Efter oplægget fra Niels Jørgen Andreasen bliver der mulighed for, at gæsterne kan få vurderet medbragte ejendele. Så opfordringen er: Mød op med jeres særlige ting, som måske er guld værd. Foredrag og efterfølgende vurdering starter kl. 13 og foregår i Seminariets Foredragssal.

Kulturmarkedet holdes søndag den 1. november kl. 11 – 15.