Lokal forfatter stormer frem



Foto: Star Foto

Forfatter Jens Henrik Jensen har stor succes i udlandet. Især de tyske boglæsere er begejstrede for den danske forfatter, og første bind i serien om krigsveteranen Niels Oxen ligger nu nummer fem på Der Spiegels Bestsellerliste.
 Det tyske forlag DTV, der har rettighederne til serien om Oxen, har allerede trykt 100.000 eksemplarer.

Sofie Voller, Politikens Forlag:
- Jens Henrik Jensens Oxen-trilogi er et førsteklasses eksempel på en international litterær succes. Tyskland er et uhyre vigtigt marked for os, og vi er selvsagt vilde af begejstring over den tyske modtagelse, DTVs imponerende store førsteoplag og storslåede kampagne. Historien om Oxen er allerede nået ud til et stort internationalt publikum, og flere udenlandske forlag følger trop og udgiver Oxen-trilogien næste år. Jeg er heller ikke i tvivl om, at vi i nærmeste fremtid vil lukke endnu flere aftaler.

Anke Hardt (salgschef hos DTV):
- Jens Henrik Jensen er allerede kendt i bogbranchen som en bestseller- forfatter. Det spændende plot og de stærke hovedpersoner er så gribende ægte, at det er umuligt at lægge bøgerne fra sig. Serien er en rigtig pageturner!

Jens Henrik Jensen:
- Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle fejre mit 20 års jubilæum som krimiforfatter med sådan en fest på Der Spiegels berømte bestsellerliste. Mit tyske forlag har ydet en storstilet indsats og troet hundrede procent på mig og mine bøger om krigsveteranen Niels Oxen. Derfor er jeg fantastisk glad for at kunne leve op til deres tillid.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024