Musikalsk sandstorm i Gedved



Der er garanti for julestemning ved årets Julecafé i Gedved Kulturhus.

Trioen Sandstorm vender tilbage til Gedved med julegodter til øret. Trioen der normalt spiller et repertoire af vokalbåret og følelsesladet originalmusik, har igen fyldt gavesækken med masser af kendte julesange, bjældeklang og fællessang.

Trioen består af den lokale sangerinde Diana Buck, sangerinden Stephanie Gudmundsen (tidligere x-faktor deltager) og guitaristen Julian Hartwig-Hansen.
I 2016 skrev pressen: De 2 sangerinder henrykkede med julesange fra julekalendernes succeser, juleklassikere og krydrede koncerten med Dianas egne kompositioner. Stephanie imponerede i særdeleshed med sin fornemme vokal i de mere jazzede udgaver af de stemningsfyldte klassikere. Krydret med fællessange havde den fyldte café en åbenlys dejlig aften.

Adressen er Egebjergvej 1, indgang fra Skovvej, Gedved. Gratis for medlemmer, for ikke medlemmer koster det 50 kr. som fratrækkes ved køb af næste års medlemskab på 100 kr.

Julekoncert-buffet kan bestilles på tlf: 20 27 52 27

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024