Amerika landede i Gedved



Mikkel Bøggild er efterhånden en ven af huset som Søren Jochumsen fortalte før aftenens koncert, da han har været i Gedved før og spille med både Esther Brohus og Henning Stærk. Mikkel Bøggild er uddannet fra konservatoriet i 2004 og hans guitarspil er i den absolutte topklasse.

Med sig på scenen havde Mikkel Bøggild sit orkester Barrows som består af fire medlemmer og de lagde flot op til Mikkels guitar og stemme. Der er ingen tvivl om at hans store forbillede Bruce Springsteen skinner igennem når han fortolker de forskellige numre fra scenen.

Selvom der kunne have været solgt flere billetter, så fik de 40 fremmødte gæster en unik musikalsk oplevelse, og at Mikkel kommer fra Vendsyssel, og har taget fortælle traditionerne fra både Niels Hausgaard og Allan Olsen med sig på scenen gør bestemt ikke noget, og det gav bare endnu mere stemning i lokalet.

Næste koncert i Gedved Musikforening er fredag 27. marts hvor to af Danmarks bedste guitarister besøger Seminariet - Hans Theessink og Knud Møller. Så er man til gedigen, velspillet blues så er det en koncert man bør opleve og der er næsten garanti for både gåsehud og smil på læben.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024