Kirker, præstegårde og sognegårde er ikke omfattet af sænkelsen af forsamlingsforbuddet



Forsamlingsforbuddet i Danmark er nu blevet sænket fra 50 til 10 personer – men dette gælder ikke i Kirker og Præstegårde.

I Kirker og Præstegårde er der som hidtil derimod krav om afstand og kvadratmeter plads. Så jeg takker dagligt for, at vi har to skønne store kirker og en stor skøn Præstegård/Sognegård. Dog er der krav om, at vi i væsentlighed sidder ned.

Således kan vi fortsat på forsvarlig vis i Østbirk Kirke være: Ved fællessang 47 personer. Når der ikke er fællessang 95 personer.
I Yding Kirke Ved fællessang 35 personer. Når der ikke er fællessang 70 personer.

I Østbirk Præstegård synger vi ikke og må derfor være 50 personer.

Vi har den politik i både Østbirk og Yding Kirker – at vi hellere vil have flere folk indenfor end fællessang. Derfor er det ved mange anledninger vores utrolige dygtige Kirkesanger Sara Tranberg – der på vores vegne synger – og menigheden, der lytter med.

At vi i vores Kirker og Præstegården må fortsætte som vi på det seneste har gjort - det er en tillidserklæring fra politikerne – en tillid, der bygger på, at politikerne ved, at det er vigtigt at vi har noget at leve for – at det er vigtigt for folk at kunne mødes. At vi må fortsætte som hidtil bygger også på den tillid at politikerne har erfaret, at vi i Kirker og Præstegårde virkelig følger alle retningslinjer ang. håndsprit – afstand - udluftning - afvaskning osv.

De nye tiltag betyder dog, at vi ikke som hidtil kan flytte begravelser ud på Kirkegården og her som tidligere være 200 personer. Udendørs begravelse/ bisættelser her sættes det maksimale antal deltagere ned til 50. (Men som sagt må vi gerne være flere inde i Kirken – hvilket skyldes at vi her i væsentlighed sidder ned og har ansigterne i samme retning).

Vi følger retningslinjerne til punkt og prikke, men situationen taget i betragtning, har vi valgt at aflyse fremtidige tartelet-arrangementer. Nærmere information senere.

Glæder mig til at se enhver i kirker og Præstegård – nu måske med mundbind eller visir.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024