Nu mangler vi bare de helt store industrivirksomheder



Region Hovedstaden og Region Sjælland har netop underskrevet en aftale med PensionDanmark, som skal sikre flere erhvervsskoleelever en praktikplads på pensionsselskabets store byggepladser. Det gør de blandt andet for at sikre, at de har noget arbejdskraft, når der skal investeres i store byggeprojekter i de kommende år. 

Her vil erhvervsskolerne på Sjælland besøge byggepladser ved tre af Pension Danmarks store projekter frem mod 2020. Bliver det en succes, vil flere byggerier blive inddraget. Her får skolerne en direkte dialog med virksomhederne om praktikpladser. Samtidig kommer de unge til at se de mange forskellige uddannelser, der er i gang på de store byggerier. Det er et skridt i den rigtige retning.

PensionDanmark stiller i forvejen krav til antallet af lærlinge, arbejdsmiljø og sikkerhed på deres byggerier. Ser vi på manglen på kvalificeret arbejdskraft, er der et massivt problem for håndværks- og industrivirksomheder over hele landet. Derfor er et initiativ, der kan tiltrække unge og skabe flere praktikpladser yderst velkommen. 

For det er den slags, vi har brug for i Danmark. Nogen der tager ansvar for den næste generation af arbejdskraft med helt konkrete initiativer. Tiden for snak er for længst passeret. I Arbejdsgiverne har vi sat os en målsætning om, at 10 procent af de ansatte i vores 2.000 medlemsvirksomheder skal være lærlinge i 2020, hvilket er væsentligt over landsgennemsnittet. Det mål er vi allerede godt på vej til at indfri.

Men der er også dem, der glimrer ved deres fravær. Danmark får brug for at mange flere kommer ind i kampen. Det ville klæde flere af landets store industrivirksomheder at være med til at uddanne fremtidens arbejdskraft. I dag er der lidt en tendens til, at de helt store virksomheder regner med, at de kan kapre de unge, når de er udlærte i landets mindre virksomheder eller hente arbejdskraften i udlandet. Det bliver ikke ved med at gå. Her må man snart være klar med nogle konkrete initiativer efter en efterhånden ret pæn betænkningstid.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024