Varm og vedkommende menneskemusik i Gedved

Kristian Lilholt og Ida Friis Virenfeldt i den vokale forgrund.
Kristian Lilholt og Ida Friis Virenfeldt i den vokale forgrund.
Varm og vedkommende menneskemusik i Gedved
23. 11 2019
Fredag aften havde Musikforeningen i Gedved inviteret til koncert med Kristian Lilholt i det gamle seminarium og salen var fyldt helt op med publikum.

Kristian Lilholt trio er et dejligt bekendtskab og måske noget af det mest iørefaldende og meningsfulde, Danmark kan byde på i øjeblikket.

Kristian Lilholt har gennem en lang karriere holdt et højt, højt kompositorisk niveau på 13 udgivelser i eget navn, samt store tværkunstneriske projekter som ”Land og stille flyder livet”, og han har også leveret musikken til mange af broderen Lars Lilholts største hits.

Fuldt hus og god stemning

Folkene bag musikforeningen havde travlt med at tage imod billetter i indgangen. Til alt held havde mere end 30 medlemmer af ingeniørforeningen IDA valgt at bruge aftenen i Gedved og det gav en god stemning i lokalerne. Der blev solgt over 100 billetter til koncerten.

Kristian Lilholt lagde ud med en musikalsk interrail rejse som begyndte i Dublin og endte i Athen. Meget smukt og nærværende, og publikum var fanget ind fra starten af. Kristian Lilholts musikalske univers tager afsæt i hans eget liv, og han fortalte om at få børn, om at blive farfar til to dejlige unger. Historien om den eneste ene og den første forelskelse var helt naturligt med blandt de mange flotte sange fra Kristian Lilholt Trio.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook