10 års nål og ros til Rose



Rose Perera meldte sig for 10 år siden som frivillig i Røde Kors butikken i Hovedgård for at læse dansk. På generalforsamlingen i Røde Kors Horsens Nord fik hun Røde Kors’ 10 års nål. På billedet ses Rose Perera sammen med formanden for Røde Kors Horsens Nord, Gudrun Andreasen.

I forbindelse med generalforsamlingen i Røde Kors Horsens Nord på Sandvad Kro fik Rose Perera, Hovedgård, overrakt Røde Kors’ 10 års nål.

Af Røde Kors Horsens Nord

Rose Perera stammer fra Sri Lanka, og i sin takketale til Rose fremhævede Gudrun Andreasen, formand for Røde Kors Horsens Nord, Roses ihærdige arbejde for at blive integreret og lære dansk. Det var netop for at blive god til dansk, at Rose for 10 år siden meldte sig som frivillig i Røde Kors butikken i Hovedgård, og arbejdet her har siden været til gensidig fornøjelse.

- Du er et forbillede med den flid, du har udvist for at blive integreret, og du kan være stolt over det, du har opnået. Og vi er i Røde Kors stolte af at have dig som frivillig, sagde Gudrun Andreasen til Rose Perera.
 

Lignende artikler

Dansk Røde Kors Horsens Nord

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024