Invitation til Musik & Picnic



Projektgruppen bag Musik & Picnic er Else-Marie Bonde (forrest), Carsten Bojsen og Lone Folke Bendstrup, alle bosiddende i Østbirk

ØSTBIRK - Lørdag 26. april kl. 14-19 inviterer Vores Kreative Ø til Musik & Picnic i Østbirk. Det bliver en eftermiddag med gratis mini-koncerter, et kreativt område, gode mennesker og højt humør.

Af Lone Folke Bendstrup

Hvad gør et godt lokalsamfund? Tja, et af svarene kunne være, at der “sker noget” i byen. Og det gør der lørdag 26. april i Østbirk! Folkes Garage på Storegade åbner portene til syv mini-koncerter hen over eftermiddagen.

Publikum kommer til at opleve både originale numre og kopimusik, solister/duoer/bands, country, rock, soul, alternativ folk, den danske sangskat - og fusionsmusik fra en anden planet! Ja, det bliver en sand gavebod for den nysgerrige musiknyder - små drys af musik, der viser bredden på egnen.

Picnic og kreativitet

Der er intet barsalg, så publikum medbringer derfor selv drikkevarer, mad, service etc. - alt man ville tage med på en picnic.

Vestbirk Friskole og Jenny Bilberg sørger for et kreativt frirum til børn og kreative sjæle, og der vil være andre former for hyggelige beskæftigelser mellem mini-koncerterne.

Kom til Musik & Picnic!

Arrangementet er gratis og åbent for alle. Det er en stor hjælp, hvis man tilmelder sig i Facebook-begivenheden “Musik & Picnic”, men alle er naturligvis hjerteligt velkomne uden tilmelding.

Vores Kreative Ø

Musik & Picnic opstod som en idé i fællesskabet “Vores kreative Ø”, som er et forum på Facebook, hvor lokale kreative er synlige for hinanden og hjælper hinanden.

Nogle få er professionelle, men langt de fleste er glade amatører - alle er velkomne! Tilmeld dig i Facebook-gruppen, søg på “Vores kreative Ø”.
 

Lignende artikler

Lone Folke Bendstrup

Løbende annoncer

 

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025