Siden 1992 har Dorte og Herluf Høyer været værter på Sandvad Kro.
25 år med forandring, for den dengang lille Kro i Sandvad er væsentlig større end for 25 år siden. I 1994 købte Herluf den bagved beliggende krogård til. I 1995 blev gårdens stuehus fjernet og kroens festsal med tilhørende reception og toiletter blev opført. Siden er der også kommet lejligheder og værelser tilhørende kroen. Festsalen huser nu fester optil omkring 80 personer, en passende størrelse for de fester kroen tilbyder.
Sidenhen har Herluf ved egen hånd lavet en vinkælder, gravet i dybden og skabt et unikt, rustikt kælderlokale med herlig atmosfære i stearinlysenes skær.
Pejsestuen og den tilstødende stue fungerer som restaurant.
- Specielt søndagene er der tryk på, og sidste søndag måtte Herluf takke nej til 25 gæster, da alt var optaget. For generelt er der pæn søgning på at komme ud at spise, siger Herluf.
- Jeg vil helst ikke tage den store sal i brug på restaurantaftenerne, så går der efter min mening lidt fra hyggen i oplevelsen.
Her i feriesæsonen kan man også på Sandvad Kro mærke ”Den Genfundne Bro”-effekten. Der kommer mange forbi, som hverken jeg eller Chris (Kroens kok Chris Lauridsen, red). har set før, siger Herluf.
Kongelig privilegeret Kro på facaden
Netop denne jubilæumslørdag pryder et nyt skilt facaden på Sandvad Kro. Herluf Høyer har fået tilladelse fra Rigsarkivet til at skilte med den kongelige privilegering. Det nye skilt er opsat over døren, så øjet fanger specialiteten.
Historien om Sandvad Kro
IH BH og Kongelig Privilegeret Kro står der nu på den gule facade på Sandvad Kro ud mod Kongevejen, som har sit navn efter den jagtglade kong Frederik d. 2. som fik kroen anlagt fra sin slots by Skanderborg ud til sine vildtbaner i 1500 tallet. Kroen fik sine første kongelige privilegier i år 1730. Den nuværende bygning blev opført i 1865 efter at være brændt af, af tyske soldater i 1864.
Den første danske kro, som fik sit kongelige privilegium var Bromølle Kro på Sjælland i året 1198.
I 1283 bestemte Kong Erik Klippinge, at der skulle oprettes kroer ved de såkaldte kongeveje og færgesteder, som kongerne benyttede, når de rejste rundt i landet i embeds medfør.
Dronning Margrethe I bestemte i 1396, at der skulle være en kro for hver 4. mil, dette blev i 1522 ændret til hver anden mil.
Efter reformationen i 1536 begyndte der at komme mange kgl. privilegerede kroer, og de sidste 3 fik deres privilegium i 1912. Danmark har idag ca. 100 kgl. privilegerede kroer tilbage.
