14-årig verdensmester fra Åes



Mikkel Andersen fra Åes ses her i midten som nykåret speedway-verdensmester indenfor 250 cc-klassen. Sølvmedaljen gik i øvrigt også til en dansk kører, Villads Nagel Christensen, som ses til venstre for Mikkel. Antoni Kawczynski (til højre) fra Polen fik bronze. (Foto: Brian Andersen)

Mikkel Andersen, Åes, føjede i weekenden endnu et verdensmesterskab i speedway til samlingen af adskillige mesterskaber.

Af Gudrun Andreasen

Mikkel Andersen er 14 år, og er i år rykket op i 250 cc-klassen, og selv om han var en af de yngste i konkurrencen, der blev kørt i Polen, tog han sikkert verdensmesterskabet med hjem. Som han i øvrigt også gjorde sidste år i 85 cc-klassen.

I den kommen weekend kører Mikkel i Grindsted, hvor der køres om både det danske og det nordiske ungdomsmesterskab i 250 cc-klassen.

Til daglig går Mikkel i 8. klasse på Langmarksskolen – i en elitesportsklasse, det støttes af Team Danmark.

Mikkel er i øvrigt søn af Brian Andersen, der selv nåede til tops som speedwaykører, og nu støtter sønnen i hans bestræbelser på også at nå til tops inden for speedway-sporten.
 

Gudrun Andreasen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024