(arkivfoto)
Onsdag den 17. august synger vi solen ned på Ejer Bavnehøj. Grænseforeningen for Skanderborg og Omegn står for et fællessangsarrangement på toppen, hvor vi i et par timer synger både gamle og nye sange indenfor forskellige genre.
Sanger, skuespiller og foredragsholder Keld Kortermann Sterlø fra Østbirk leder fællessangen og giver et par solonumre. Han har optrådt som sanger og skuespiller siden han var 6 år gammel og har medvirket i Palsgård Sommerspil i mange år.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Det starter klokken 19 og varer til klokken 21 med et kvarters pause midt i. I tilfælde af regn vil arrangementet foregå i telt.