At betale en pengeafpresser



Michael Nedersøe, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens

At give efter for presset fra islamiske lande, svarer til at betale en pengeafpresser. Det slutter aldrig!

Af Michael Nedersøe, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens
Søndermarksvej 12D, Sejet 
8700 Horsens

Vi skal værne om ytringsfriheden og derfor finder jeg det dybt bekymrende, at regeringen nu vil til at indskrænke den. Det handler hverken om Rasmus Paludan eller koranafbrændinger, for jeg bifalder ingen af delene. 

I Dansk Folkeparti mener vi ikke, man hverken kan eller skal gradbøje ytringsfriheden blot fordi, der er noget, man ikke bryder sig om og slet ikke pga. pres fra middelalderlige voldsparate islamiske lande. 

I 2013 skrev Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på sin Facebook profil, at ytringsfriheden aldrig kan gradbøjes og dette ifm. det kujonartige attentat på Lars Hedegård fra en ekstrem muslim. 

Nu er udenrigsministeren så vendt på en tallerken og sammen med socialdemokraterne og Venstre (Danmarks tidligere liberale parti) vil de til at binde danskerne på mund og hånd. Det er en meget farlig vej at gå, for hvad bliver det næste, nogen ikke bryder sig om?
 

Michael Nedersøe

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024