(arkivfoto)
Bluesfestivalen er nu godt på vej og der arbejdes hårdt i grupperne for at få de mange ender til at nå sammen.
- Vi vil gerne her og nu, benytte lejligheden til at sige tak til alle jer frivillige hjælpere fra vores lokalområde, som hjælper os igennem, uden jer ville dette event ikke være muligt, lyder det fra Gunni Mogens, formand for festivalen.
Billetsalget går godt og Bluesfestivalen mangler stadig nogle frivillige, så det hele kan nå sammen. Derfor udfordrer man alle interesserede til at melde sig under bluesfanerne.
- Skulle der nu være nogle som godt kunne tænke sig at blive en del af fællesskabet og bidrage med lidt timer, så er det stadig muligt, da vi specielt mangler vagter til vores indgang samt runderingsvagter. Find bluesfestcrew på Facebook og meld jer til her, så vil Anne-Mette sætte jer på hold, afslutter en travl bluesformand.
Man skal arbejde minimum 4 timer under festivalen - det giver gratis adgang, dog ikke til backstage området.
Hovedgård Bluesfest håber selvfølgelig, at endnu flere har lyst og mulighed for at støtte op omkring dagen/aftenen, ved at købe billetter via Yourticket.dk
I år kommer festivalen til at køre med langt lys, da man tænder for de blå fjernprojektører idét samtlige bands bliver hentet ind fra flere steder i Europa og USA.