Kim Henriksen, Formand Pædagogisk Sektor i FOA
Voksede børnetal og stigende alder blandt dagplejere betyder, at de midtjyske kommuner får brug for knap 1.300 nye dagplejere. Kommuner skal gøre en særlig indsats for at værne om dagtilbuddet, mener FOA.
Af FOA
Barnet bliver fulgt af den samme voksne hele dagen. Børnegruppen er lille, og rammerne er hjemlige. De karakteristika er med til at kendetegne dagplejen – et dagtilbud, hvor mere end hvert fjerde 0-2-årige barn, som er indskrevet i kommunale dagtilbud, i dag bliver passet.
Men dagplejen er hårdt udfordret. Allerede nu er der landet over massive rekrutteringsproblemer. Samtidig stiger børnetallet, mens en stor del af de nuværende dagplejere nærmer sig pensionsalderen. Samlet betyder det, at der frem mod 2030 på landsplan vil være behov for at trække små 5.000 nye dagplejere til faget. Alene i kommunerne i Region Midtjylland bliver der behov for 1.265 nye dagplejere, hvis lige så stor en andel af de 0-2-årige børn skal kunne gå i dagpleje som i dag. I Aarhus vil mangle hele 159. For Silkeborg og Skanderborg er tallene henholdsvis 145 og 109. Det viser FOAs fremskrivninger.
”Det er et alarmerende højt antal dagplejere, vi kommer til at mangle, og vi kan ikke bare lukke øjnene for problemet. Forældre skal ifølge dagtilbudsloven frit kunne vælge det dagtilbud, som de finder er det rigtige for deres barn, og rigtig mange forældre foretrækker dagplejens trygge rammer frem for vuggestuen,” siger formand Kim Henriksen, Pædagogisk Sektor i FOA.
Tidligere undersøgelser for FOA har vist, at over fjerde forælder, 28 procent, foretrækker dagpleje frem for vuggestue. Men allerede i dag er det et problem at efterkomme forældrenes frie valg. I en rundspørge, Bureau 2000 har gennemført for FOA, svarer 19 ud af 77 kommuner, at forældrene ikke kan være sikre på at få en dagplejeplads, hvis de ønsker det. Kun 34 kommuner svarer, at det kan forældrene altid eller næsten altid.
Inden for de seneste 15 år er dagplejen mere end halveret. Helt konkret var der således i 2007 18.900 kommunale dagplejere i Danmark. I fjor var tallet dalet til 8.265. En af årsagerne til det dramatiske fald er, at kommunerne siden kommunalreformen har satset på at samle børnene på store institutioner, mens de har fyret blandt dagplejerne, når de skulle spare, eller når børnetallet faldt. Det, der nu er brug for, er at gøre arbejdet som dagplejer mere attraktivt, siger Kim Henriksen.
”Kommunerne bliver nødt til at tage affære og sikre, at flere kan se sig selv som dagplejere. Der kan være brug for større fleksibilitet. For eksempel må dagplejere i nogle kommuner gerne købe ind sammen med børnene til det pædagogiske måltid i åbningstiden, mens de i andre kommuner ikke må. Nogle må have hund. Andre ikke. Det kan virke stærkt begrænsende. I stedet bør kommunerne udforske, hvad der skal til for, at den enkelte interesserede bedst kombinerer det pædagogiske arbejde med børnene og eget sted i livet, så vedkommende kan få en hverdag som dagplejer til at fungere,” siger Kim Henriksen.
Han peger også på stordagpleje, som en vej til at skaffe flere dagplejere. Ved en stordagpleje kan tre voksne være sammen om at have op til 10 børn et sted, som ikke er i dagplejernes eget hjem – men i andre velegnede lokaler i et hjemligt miljø. Ordningen blev etableret under overenskomstforhandlingerne i 2021 og giver den enkelte dagplejer en arbejdsuge på 37 timer mod de 48 timer, de normalt har i eget hjem.
”Endelig skal vi fortælle, hvor fantastisk givende arbejdet som dagplejer er. For det siger de alle: At det er fantastisk at være en tryg favn for de små børn. At se dem udvikle sig fra de tager deres første skridt og lærer at tale, til de lærer at spise selv – og får appetit på et børneliv med andre, så de bliver klar til at starte i børnehave. Den gode historie bærer vi alle et ansvar for at fortælle videre,” siger Kim Henriksen.
