Danmarks eneste bandagistuddannelse skal ligge i Horsens



Thomas Monberg, medlem af Folketinget, Socialdemokratiet

Hvis du går med en bandagist i maven, skal du i dag til udlandet for at uddanne dig. Men det ændrer sig inden længe. 

Af Thomas Monberg, medlem af Folketinget, Socialdemokratiet

Et flertal i Folketinget justerer nemlig aftalen om udflytning af uddannelser, der bl.a. giver professionshøjskolerne friere rammer til at placere uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver. Med aftalen afsætter vi også ekstraordinære tilskud til etablering af en række uddannelsestilbud, herunder 6 mio. kr. til etablering af en bandagistuddannelse her hos os, og det er rigtig glædeligt.

Nu får VIA University College i Horsens mulighed for at tilbyde hele professionsbacheloruddannelsen, der afsluttes med dansk autorisation. Det er gode nyheder for dem, der vil være bandagister, og som ellers måtte søge til Sverige for at få opfyldt deres uddannelsesdrøm. Samtidig har det også betydning for vækst, udvikling og bosætning lokalt, at nye uddannelsestilbud også bliver placeret uden for de største byer. Det er netop hele formålet med at udflytte uddannelser og sikre attraktive tilbud i hele landet.

Bandagistuddannelsen er efterspurgt, og bandagisterne gør en stor forskel for bl.a. mennesker med handicap. Det giver ikke mening, at man ikke kan uddanne sig i Danmark, og derfor er det godt, at en fuld uddannelse nu bliver oprettet inden for landets grænser. Og så glæder det mig naturligvis, at det er netop, er i Horsens, at vi kan byde de studerende velkommen.

Thomas Monberg

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024