Michael Nedersøe, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens
Da regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne gik til kamp mod Store Bededag, lød begrundelsen, at riget manglede penge, og at der var krig i Europa. Nuvel, krigen i Europa blev med succes udnyttet til at afskaffe forsvarsforbeholdet - så hvorfor ikke forsøge sig med den dårlige undskyldning igen?
Af Michael Nedersøe, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens
Søndermarksvej 12D, Sejet
8700 Horsens
Danskerne er dog klogere end regeringen og bed ikke på regeringens fabrikerede løgn. Så forsøgte man sig med at argumentere for, at Store Bededag skulle finansiere psykiatrien og velfærden generelt, men stadig ingen folkelig tilslutning til afskaffelsen af den århundredlange danske tradition.
Knap er den foreløbig sidste Store Bededag afholdt, før finansministeren toner frem på skærmen og fremfører, at det økonomiske råderum er steget med uventede 16 mia. kr.
Kære regering, kig på jeres meningsmålinger og still så jer selv spørgsmålet: Er danskerne virkelig så dumme, som vi og vores højtbetalte spindoktorer tror? Nej, det er de ikke, og de ved da udmærket, at finansministeren og regeringen løbende bliver orienteret om landets økonomi.