Adnan Nikontovic
Siden A-kasserne blev statsanerkendte ved lov i 1907 er arbejdsløshed gradvist blevet en mindre dramatisk og stigmatiserende begivenhed i vores livsforløb. Arbejdsløshed tvinger ikke længere mennesker til at flytte fra hus og hjem eller leve af rottefangst, som man gjorde før velfærdsstatens og A-kassernes etablering.
Af Adnan Nikontovic, Bakkesvinget 11, Horsens og
Paw Amdisen, Hindbærhegnet 8, Horsens, næstformand og byrådsmedlem for SF i Horsens
A- kasserne har ikke fjernet al nød, men har forbedret vilkårene for dem, der uforskyldt er skubbet ud i arbejdsløshed. Samtidig har A- kasserne medført grundlæggende tryghed på arbejdsmarkedet og gjort den højt besungne flexicurity-model mulig.
Men den danske model har et stort problem i form af udhulingen af dagpengesystemet. Dagpengebeløbet står i stampe, imens lønninger og priser er steget. Langsomt, men sikkert skærer det dybere og dybere ind i ét af de fundamentale ben, som modellen hviler på: Sikkerheden for den ledige.
Smertegrænsen er for længst nået. Halvdelen af ledige må få hjælp fra familien eller venner, og en tredjedel må ligefrem spare på udgifter til børnenes personlige pleje og helbred, for at få pengene til at række, viser en undersøgelse udarbejdet af Danske A-kasser.
Hvad forhindrer regering i at lave en ordentlige løft af dagpengesystemet? Det er ikke til at vide.
Beregninger fra Finansministeriet viser, at dagpengesystemet er en gedigen overskudsforretning for statskassen. Faktisk skal vi op på en ledighed på 6.2 procent, før statskassen reelt begynder at betale til dagpengesystemet.
Den enestående danske kombination af frivillig, demokratisk organiseret forsikring, understøttet af staten, har været hjørnestenen i etablering af det danske velfærdssamfund. Lad det også forblive sådan fremadrettet.
Både FH og 3F kommer med nogle spændende udspil til at redde vores dagpengesystem, som vi i SF bakker op om. Nu venter vi på, at også regeringen samler stafetten op, så vi kan sikre et af de stærkeste fundamenter for et godt og retfærdigt velfærdssamfund.
Paw Amdisen
