Leif Kristensen
Jeg var selv en del af debatten på Facebook angående spejderhus og børnehave, indtil gruppen der var imod ikke accepterede at jeg mente at man skulle overholde fredningslinje, der er gældende og ikke flytte linjen til asfaltvejen, efter deres forgodtbefindende, så blev jeg blokeret.
Af Leif Kristensen
Egehøj 12 Egebjerg, 8700 Horsens
Så mente nogle borgerlige partier at det var da også dårligt med den placering. Spejderhytte og børnehave skulle nord for Nordre Strandvej, det mente borgmesteren så også ikke med spejderhuset, men med børnehaven for den er der brug for nord for Hansted Å.
Nu har man så fundet en placering længst ude i den nordvestlige ende hvor den gamle og nye Århusvej spidser sammen dog uden forbindelse. Nu ser jeg Liberal Alliance Jakob Bille har stillet ændringsforslag fornuftigt af ham. Placeringen derude på Hansted Mark i Nordvest er dog det mest tåbelige sted at placere en børnehave, området er uden læ og det mest forblæste sted, samt Gl. Århusvej med stærk trafik og om føje år endnu mere når Oddervejen bliver koblet på den.
Børn skal ikke opholde sig otte ti timer om dagen i trafikstøj og hård blæst, samt at det gamle vejstykke nu Nordrestrandvej, hedder det vel fra Hammersholm og derud ca. 1 km. Der vil godt nok blive noget trafik frem og tilbage morgen og aften på det vejstykke.
Jeg vil sige det med et godt gammelt jysk udtryk uden nogen skal blive fornærmet, at” Jeg vil håbe der er så meget røv i bukserne på det gamle byråd at de lader fornuften råde og stemmer for at den nye børnehave bygges ved siden af spejderhytten, hvor der er plads nok og kun 300 meter fra Egebjergvej dertil. ”
Skulle bukserne ikke holde og de alligevel vælger længst ude i Nordvest, så må de få lukket den gamle kommunevej Husfolkesvej op som cykelsti til Hansted for de uvidende er den groet til i ukrudt på nordsiden af Hansted golfklubs bane.