Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne
Gode karrieremuligheder, løn allerede under uddannelsen, noget nær jobgaranti og en spændende plads i spidsen af den grønne og teknologiske udvikling.
Af Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne
Det er ikke gode argumenter, der mangler, når vi skal trække flere unge til erhvervsuddannelserne i Midtjylland. Alligevel er det som om, selv de bedste argumenter ikke rigtig bider på de unge (og deres forældre), når uddannelsesvejen skal vælges efter folkeskolen. I hvert fald var andelen af unge, som satte kursen mod en erhvervsskole i 2021 på 19,8 procent – altså stort set det samme som de foregående år og langt fra målsætningen på de 25 procent, der oprindeligt var målet allerede i 2020.
En del af forklaringen på, at det ikke går bedre, kan være at den gamle fortælling om det fysisk hårde arbejde og de manglende lærepladser stadig præger holdningen til erhvervsuddannelserne. Det til trods for, at antallet af lærlinge på flere uddannelser (fx som elektriker og vvs-energispecialist) er tordnet i vejret igennem en længere årrække, samtidig med at den teknologiske udvikling har fjernet langt størstedelen af de fysiske udfordringer fra livet som faglært.
Mange steder i landet (især i de større byer) betragter man det dog tilsyneladende stadig som ”finere” at vælge gymnasievejen. Det, selvom en erhvervsuddannelse faktisk giver adgang til en lang række videreuddannelsesmuligheder – og i øvrigt også en højere samlet løn gennem livet end den, mange akademikere kan se frem til. Samtidig kan vi på en lang række af de tekniske uddannelser – bl.a. industritekniker- og smedeuddannelserne – konstatere, at virksomhederne i akut grad mangler kvalificeret arbejdskraft og nærmest skriger på lærlinge.
Skal vi gøre op med den uddannelsesmæssige vanetænkning, er det vigtigt, at alle – både kommuner, erhvervsliv og ikke mindst studievejlederne ude i folkeskolerne – samarbejder om at få vækket den faglige stolthed og interesse hos næste generation af potentielle faglærte.
Kommunerne skal også være klar til at tage ved lære af hinanden. Der er således stor forskel på, hvor godt man klarer opgaven med at få flere unge til at vende blikket mod erhvervsuddannelserne. For mens man i Midtjylland fx oplevede en vækst i andelen af unge, der søgte ind på erhvervsskolerne i Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Norddjurs (på henholdsvis 3,8, 2,7 og 2,5 procent), så gik udviklingen den gale vej i blandt andet Ikast-Brande, Lemvig og Odder (med fald på 5,0, 3,6 og 3,6 procent). Der er med andre ord stadig rigelig plads til forbedring.
Samtidig så står vi i en situation, hvor manglen på faglært arbejdskraft for alvor begynder at kunne mærkes – også i Midtjylland.
Derfor nytter det heller ikke noget at bruge tiden på at pege fingre ad hinanden, det kommer vi ikke videre med. I stedet er der brug for handling og for en fælles indsats for at gøre op med årtiers fagligt efterslæb. Det har aldrig været federe at være faglært i Midtjylland end netop nu. Så nytårsforsættet må være, at kommuner, folkeskoler, erhvervsskoler og erhvervslivet skal arbejde sammen om at vende udviklingen og tænde op under den faglige stolthed hos den midtjyske ungdom.
