Debat: Hvorfor?



Leif Kristensen, Egebjerg

Horsens kommune har mange projekter i gang, dem selv og underentreprenører arbejder overalt, men der mangler noget nærmest alle steder, når de mener de er færdige, nemlig FINISH. Af arbejdet.

Af Leif Kristensen
Egehøj 12 Egebjerg, 8700 Horsens

Manglende dæksel der smider vi lidt stabilgrus i. Huller og andre lange nedgravninger lukkes med asfalt, der er som et vaskebræt at køre på. Veje og nu også fortove og cykelstier får en gang tjære og løse sten til stor irritation for alle, som færdes der.

Forår, buske og træer er ved at springe ud, så kommer kommunen med deres store skæremaskine og river og flår de nyudsprungne grene af. Når græsrabatterne står i fuldt flor, kommer kommunens maskine og flår vejrabatter og vilde blomster samt henkastet affald til atomer, som flyder på veje og cykelstier indtil vind eller vejr flytter det.

Og nu ser jeg her for en månedstid siden, at kommunen har fået en ny maskine med græsklipper foran og en skovl bagpå, den skovl bruges nu til at trække græsrabatter af, derefter smides det op eller ud på de eksisterende vejskrænter, det er åbenbart en ny måde at få biodiversiteten til at fungere på.

Så er det jeg kom til at tænke på, da jeg så den nye maskine med skovlen, på mine cykelture rundt i Horsens kommune. Hvem er skovlen i kommunen, nok ikke ham der kører maskinen, nej det må være en skrivebordsgeneral, som har taget bestemmelsen, som når der lukkes huller i vejene, så er der et eller flere huller tæt på det lavede, der ikke blev lavet, hullet var nok ikke på tegningen til arbejderne.

Samt det nye busstoppested på Egebjergvej, hvor cykelstien er reguleret, vestsiden er ok, men østsiden mod Hansted, der skal cyklisterne kører venstre om den holdende bus, en ren trafikfælde for cyklister og biltrafik.

Lidt logik ville være at dele Horsens kommune ind i områder, med en ansvarlig vejmand og et hold arbejdere, med ansvar for sit eget område, så tror jeg det ville fungere bedre, men det er der nok andre meninger om ved skrivebordene på kommunen. 
 

Leif Kristensen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024