Debat: Landdistrikter i vækst og fremgang



Horsens Kommune er i stor vækst og fremgang. Dette kommer hele Kommunen til gavn. Et godt eksempel er Hovedgård, som indtager førstepladsen som det hurtigst voksende landdistrikt i Danmark. En placering som Hovedgård og Horsens Kommune kan være stolt over.

Af Torben Engholm, Bøgevænge 17, Tvingstrup. Byrådsmedlem og kandidat for Horsens Omegns Socialdemokrater.

Vi har i landdistrikterne en fantastisk mulighed for at høste den popularitet Horsens Kommune har som Danmarks mest attraktive tilflytningskommune.
 Derfor er det vigtigt at byrådet har forståelse for de vilkår, vi som borgere i landdistrikterne lever under, og hvilke udfordringer landdistrikterne har for at kunne udvikle sig.
 Derfor vil jeg forslå byrådet at vi efter næste kommunalvalg opretter et Landdistriktsudvalg som målrettet arbejder på at give friere rammer til at udvikle landdistrikterne, ved bl.a. styrke mulighederne for etablering og udvidelse af erhverv i landzonerne.
 Dette skal sikre både mellembyer som Østbirk, Hovedgård, Søvind og Gedved, men også de helt små lokalsamfund som Kattrup, Underup, Åes, Davding, Hatting, Tvingstrup, Flemming, Sejet, Grædstrup, Nim og alle de andre fantastiske landsbysamfund vi har i Horsens Kommune.
 Jeg er meget optaget af, at den vækst, vi nu får, skal komme hele Horsens Kommune til gavn. Det er vigtigt at vi som bor ude i kommunens yderdistrikter også får del det i det opsving Horsens Kommune står over for. Hvis dette skal lykkes er det vigtigt at se alle de udfordringer i øjnene som landdistrikterne har for at skabe bedre vækstbetingelser. Uanset om det handler om at styrke vilkårene for produktionsvirksomheder, servicevirksomhed, turismeerhvervet eller landbrug Grønne som konventionelle.
 Hvis de helt små lokalsamfund skal kunne udvikle sig, er det vigtigt at man fra politisk side lytter, og er opmærksom på alle de gode ideer og kreative forslag, der er udviklet af os som selv bor og lever ude i landdistrikterne. Vi skal turde udfordre planloven helt ud til rammerne for at sikre landsbyernes udvikling. Naturligvis i respekt for den omkringliggende natur, for det er jo hovedårsagen til, hvorfor vi elsker og bo, herude hvor der er højt til himlen.
 Jeg foreslår at vi fra politisk side. I næste byrådsperiode nedsætter et Landdistriktsudvalg, hvor der også udpeges lokale borgere og ildsjæle. Så man også ude i lokalsamfundene har direkte indflydelse på at styrke den vækst og udvikling vi har brug for ude i landdistrikterne, så vi kan få bedre rammemuligheder for at udvikle vores nærmiljø.

Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Torben Engholm

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024