Susan Kronborg
Medlem af Folketinget (RV)
Allerede i 1990 hørte vi om, at psykiatrien var blevet ødelagt ved omstrukturering. Den fungerede ikke længere og flere blev indlagt med røde papirer. Og senest har jeg talt med en psykolog på Skejby Hospital om, hvordan besparelser har medført en fordobling af indlæggelser på gule og røde papirer de seneste 10 år.
Af Susan Kronborg
Medlem af Folketinget (RV)
Problemet er, at psykiatrien er alt for nemt at overse, fordi ofrene er uden ressourcer og overskud til at råbe op. Senest har vi alle måtte erkende den tragiske hændelse i Fields.
Det er derfor helt afgørende, at Danmark skal op i niveau. Fakta er nemlig desværre sådan, at Danmark anvender gennemsnitligt 1 milliard mindre på psykiatrien end de lande vi normalt sammenligner os med.
Det betyder blandt andet, at flere bliver udskrevet fra de psykiatriske hospitaler før de er færdigbehandlede. Det kan få fatale konsekvenser.
Lad os nu lytte til Lægeforeningen og FOA’s medlemmer ansat i socialpsykiatrien og på kommunale psykiatriske bosteder.
Siden 2010 er der kommet 28 procent flere patienter i psykiatrien og 10 procent flere indlæggelser, men færre sengepladser. Antallet af genindlæggelser, hvor syge inden for få dage eller uger vender tilbage til en psykiatrisk afdeling, er også steget til nu 22,3 procent.
Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet, har også konkluderet i en rapport, at der i tre af fire tilfælde, hvor sindssyge kriminelle dømmes til behandlingsstraf, var ”utilstrækkelig psykiatrisk behandling”, i tiden op til den kriminelle handling blev begået.
Man kunne få den tanke, at besparelserne og nedprioriteringen alene sker på det psykiatriske område, fordi de berørte lider i tavshed. Det er herefter overladt til de i forvejen stærkt belastede pårørende, og disses foreninger, at råbe op.
På trods af, at der er gode resultater med lokalpsykiatrien, som bidrager afgørende til behandling og støtte, er det ikke fyldestgørende når resten af systemet svigter.
Tallene taler for sig selv. Lad os få fokus på området og den politisk velvilje som psykiatrien og vi alle har fortjent.
