Søren Lind Jensen. Formand og byrådskandidat for Nye Borgerlige i Horsens kommune
På byrådsmødet i Horsens d. 14. december blev der diskuteret en ny budgettildelingsmodel på skoleområdet, som fandt tilslutning fra alle sider. Derudover fik folkeskolerne i kommunen et økonomisk løft. Så vidt, så godt!
Af Søren Lind Jensen
Formand og byrådskandidat for Nye Borgerlige i Horsens kommune
Imidlertid meldte sig en underlig følelse af, at selvom det skulle være så godt, så er det faktisk rigtigt skidt. Selv om problemstillingen med folkeskolens dybe krise er kompleks, er der dog nogle problemfelter, der stikker ud. Og hvis de ikke løses, kan man bevillige nok så mange midler til folkeskolen, og det vil alligevel ikke lykkes at løfte kvaliteten og niveauet.
Det er umuligt at lære noget fra sig som lærer og umuligt at indlære noget som elev i en atmosfære af støj og kaos. Hvis denne fuldstændigt indlysende kendsgerning ikke løses, vil flugten fra folkeskolen fortsætte. Procenten af forældre, der vælger folkeskolen fra til fordel for en privatskole, har igennem mange år været støt stigende og ligger nu på over 18%.
OECD-undersøgelser viser også udover et katastrofalt lavt fagligt leje, at eleverne i folkeskolerne i Norge, Sverige og Danmark er de mest støjende og mindst disciplinerede i alle medlemslandene.
Forældrene har faktisk pligt til at sende deres børn undervisningsparate i skole, men gør det ofte ikke. Dette, sammenholdt med at ledelserne på skolerne ofte er konfliktsky og helst undgår konfrontationer med elever og forældre, giver en uheldig cocktail.
Oven i miseren kommer så havkatten i hyttefadet, inklusionen, som er en drønende fiasko, selv om den er ”hypet” af drømmefabrikken Danmark Pædagogiske Universitet.
Urolige elever af diagnosemæssige årsager eller pga. dårlig opdragelse skal ikke rummes, nej, de skal have et andet pædagogisk tilbud, så de ikke mere smadrer undervisningen. Som det er nu og har været i mange år, så lider alle involverede.
Har jeg nu noget ud over OECD-rapporter at basere min kritik på? Jo, jeg har på nær et enkelt år undervist kontinuerligt siden 1992: på to handelsgymnasier, to erhvervsakademier, to privatskoler, tre folkeskoler og de sidste 12½ år på VIA Engineering i Horsens. De seks år på grundskole-niveau gav mig et ganske godt indblik i, hvad der empirisk set pædagogisk virker og ikke mindst, hvad der ikke virker. Vi snakker konsekvenspædagogik hele vejen rundt!
