Debat: Parkeringsforhold på Jobcenter Horsens!



Lykke Elkrog

Mange syge, på dagpenge, bliver tilsagt til møde, kursus m.m. på Jobcenter Horsens. Ofte indeholder brevet trusler om at blive trukket i dagpenge, hvis man ikke møder op. Jeg er p.t. ramt af et handicap, som jeg skal opereres for! Og dermed skulle min gangfunktion forbedres.

Af Lykke Elkrog
Ryvej 27, 8752 Østbirk.

Jeg har dermed, det problem, at jeg har svært ved at møde op på Jobcenter Horsens. Fordi P-forholdene er elendige! Ofte er man nødt til at parkere ved Megascope, og gå på Jobcenter Horsens. pga. de manglende P-pladser. De råder godt nok, over et par handicap-pladser, nede på Jobcentret. Men de fås kun, hvis man har et handicap P-kort.

Jeg mener ikke til daglig, jeg har brug for et Handicap P-kort. Da jeg klarer mig fint i hverdagen uden. Jeg kan sagtens komme både til Læge, Apotek, Supermarkedet, Fysioterapeut, og Svømning m.v. og parkere tæt på.

Men problemet opstår hver gang, jeg skal en tur på Jobcenter Horsens.

Nogle gange har man andre steder, kunnet løse mit parkeringsproblem, ved at man kan udlevere en P-kort. til at lægge i forruden. Men ikke Jobcenter Horsens! Det undrer mig! Jeg kan ikke være den eneste, med det problem.

I Jobcentret kommer mange, og der må givet være flere end mig, med et midlertidigt problem og en forestående operation, uden Handicap P-Kort.

Jobcentret har i mange år ligget, hvor det ligger, og man har aldrig forsøgt at løse problemet!

Det er noget helt galt med det menneskesyn man har på de Borgere, der kommer på Jobcentret. Forretninger der tænker “kunder”, har for længst løst problemerne, med at være handicapvenlige. Det er ikke OK at sende breve til folk, og true dem med sanktioner, og så ikke tilbyde en parkeringsplads til gangbesværede, med et midlertidigt problem. Det kan være et brækket ben, et nyt knæ, eller en diskusprolaps der forhindrer en person i at gå.

Få nu ændret jeres menneskesyn, på Horsens Kommune og udvis lidt opfindsomhed! Den dybe tallerken er opfundet! Det burde være muligt, at Receptionen, kan udlevere et P-kort, til en P-plads, ved Jobcentret, man behøver ikke at behandle syge borgere på den måde! Den er også gal, hvis man skal på Rådhuset i Horsens. Jeg ved godt at Jobcentret og Rådhuset snart flyttes, og jeg håber man tænker på at Borgere med midlertidigt handicap også får lettere ved at parkere i nærheden af Jobcentret!

Lykke Elkrog

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024