En stille sensommerdag ved Dyngby Strand.
Hvis valget står mellem asfalt + beton eller natur, så vælger vi det grønne. Vi tog os tid til fordybelse en dag i september.
Af Line Iversen, Brøndager 31, 8751 Gedved
Vi går i en spredt flok, store og små mennesker hen ad grusvejen. Nogle stopper op, Victor genkender en sommerfugl, der flagrer rundt i hybenbuskene. Vi nærmer os havet og mærker en duft af tang og saltvand, der blander sig med duften af græs.
Da vi kommer ned til stranden, letter en flok måger og flyver snakkende på mågesprog lidt mod syd. De andre går videre. Det er en fantastisk stille sensommerdag, så Victor og jeg bliver lidt længere.
Victor er 5 år og elsker at snuse rundt og finde sten, pinde og andre spændende ting. Han vender en bunke tang, og sammen forundres vi over det mylder af liv, der dukker frem. Jeg tager skoene af for at mærke sandet under fødderne. På vejen tilbage snakker vi om det vi ser.
Jeg fornemmer grusets prikken under mine fodsåler og den bløde fornemmelse, da vi lidt efter drejer ind på en sti med græs. ”Se” siger Victor og peger op. Over os tumler en kæmpe flok kvidrende landsvaleunger rundt i halsbrækkende fart for at fange flyvende insekter.
Vi undrer, om svaleungerne mon også træner flyvefærdigheder før den lange tur sydpå til varmere vinterkvarter. En fuglenørd blev engang spurgt, hvilken fugl han helst ville være. Han ville være landsvale. Sådan en dag ved Dyngby Strand september 2020, bekræfter fuglenørdens valg af yndlingsfugl. Forhåbentlig kan Victor også tage sine børnebørn med tilbage her til dette sted og give dem samme oplevelse!
Victor og jeg går videre uden at sige noget, fyldt med forundring over naturens små og store mangfoldighed af liv. Et liv som vi mennesker er en del af. Lad os bevare naturen.
