Den grønne omstilling er vigtig



(tv) Thomas Monberg (S), Charlotte Vindeløv (SF), Michael Nedersøe (DF), Stephan Arnold (V), Rune Christiansen (RV) og Per Urban Olsen(K) -var alle mødt op. Væbnet med argumenter for den grønne omstilling og ideer til hvordan fremtiden skulle se ud med bæredygtig energi.

Alle deltagere i torsdagens paneldebat var enige. Vi kommer ikke udenom at vi skal i gang med den grønne omstilling. Der var alligevel nuancer i hvor hurtigt og hvem der skulle betale regningen. 

Selvom der var landskamp havde 6 lokale folketingskandidater samlet sig i et panel for at debattere den grønne omstilling. 

Et arrangement der var godt besøgt af både Borgmester Peter Sørensen og Viceborgmester Martin Ravn. Noget der er med til at understrege hvor stor interessen for emnet er. 

Der var bred enighed i panelet om at det er en nødvendighed at omlægge fra fossile brændstoffer og at fremtidens energi skal komme fra mange forskellige energikilder der er bæredygtige. 

Hvor SF’s Charlotte Vindeløv advokerede for et lavere forbrug og for mere sol og vindenergi var DF’s Michael Nedersøe mere tilhængere af at mindske klodens overbefolkning og forske i 4. generations kernekraft. 

R’s kandidat Rune Christiansen var meget tydelige i sine argumenter om at det ville komme til at koste noget for alle og at man burde sikre at dem der er mest økonomisk trængte skulle understøttes så var Venstres kandidat Stephan Arnold mere optaget af at vi kunne bruge den grønne omstilling til at skabe et væksteventyr i den danske økonomi og på den måde bevare danskernes levestandarder. 

S’ kandidat Thomas Monberg er optaget af at råvaremanglen er en realitet og derfor haster det med at finde nye og bæredygtige alternativer til fossilt brændstof. Hvor K’s kandidat Per Urban Olsen fortalte om konkrete eksempler på bæredygtige energiløsninger som har været fast praksis på Samsø i mange år. 

I løbet af aftenen var alle politikkerne vidt omkring i mulige energikilder. Der blev både diskuteret kernekraft, vind, sol, biogas og PtX. Per Urban Olsen ville skabe energiøer ude i landskabet, væk fra naboerne. Charlotte Vindeløv var mere optaget af at vi udbyggede vind og sol. Michael Nedersøe, der også sidder som lokal byrådskandidat for DF oplevede at der var modstridende interesser når man ville opføre anlæg i nærheden af beboelse og ville gerne se på muligheden for at justere på lovgivningen så muligheden for at lægge solceller på virksomhedernes og kommunens tage bliver en realitet. 

Thomas Monberg og Charlotte Vindeløv var enige i at man kunne prøve at tænke mere i andelstankegangen. Hvis borgerne fik en andel af de anlæg der blev opført i deres område, ville villigheden til at have anlæggene liggende måske øges. 

Venstres Stephan Arnold så gerne at man seriøst arbejder med at udvikle og forske i små generation IV kernekraftværker. ”opgaven består nu i at fagkundskaben, overbeviser os borger, således vi ønsker os det anlæg mere end vi ønsker at være nabo f.eks. til H. C. Ørstedsværket. Og indtil det sker, så kan Horsens kommune med fordel i planudviklingen af kommunen tænke små andelsejet jordvarme og solanlæg ind i nyopførte villakvarterer Men tanken om at producere energi der hvor den bruges så man ikke skal bruge energi på at transportere den er tillokkende. 

RV’s Rune Christiansen var også optaget af at denne omstilling ikke er gratis. At landbruget også vil skulle omstille sig og at det ville være på sin plads at hæve flyafgiften endnu mere end de 13.- som regeringen har foreslået. 

Både Venstre, DF og Socialdemokratiet var enige om at vi skulle bruge EU’s kræfter og lave europæiske løsninger. Især i forbindelse med en udrulning af et nyt elnet. Som flere af politikerne påpegede, kan elnettet ikke håndtere hvis vi i fremtiden kun bruger El. Hvis alle skulle lade sin el-bil og have solceller på taget, ville elnettet (som det er nu) ikke kunne bære det. Så vi må starte med at udbygge elnettet og helt alvorligt kigge på andre energimuligheder så vi kan sammensætte de bedst mulige løsninger til de forskellige behov der er hos de forskellige familier og virksomheder. 

Stemningen var god og som altid med små drillende kommentarer til hinandens partilinjer. De 6 folketingskandidater brænder alle for at få lov til at gøre en forskel fra Christiansborg og forbedre rammevilkårene for kommunernes muligheder for omstilling.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024