Den sidste torsdag i måneden er der altid i Østbirk Præstegård åbent hus for Gud og hver mand. Der synges fra Højskolesangbogen – spises tarteletter og en lokal foredragsholder fortæller.
Denne gang var det Hanne Sole, der fortalte og viste billeder på det store lærred.
Vores Kirker – de står der så flot. Der har været Kirke i såvel Østbirk som Yding siden middelalderen.
Fortiden kalder os i nutiden
Døbefontene i vores kirker - er nogle af de smukkeste og største døbefonte i Danmark og de står som et vidnesbyrd helt tilbage fra middelalderen.
Klokkerne har også ringet i vores kirker gennem flere århundreder – sådan er der noget, der er fast – men der er også rigtig meget, der gennem Kirkens tid er blevet forandret.
Præsten som gik apotek til Østbirk
Janus Køster, der var præst i vores kirker fra 1858 – 1880 fik stor betydning for samfundet. Det var Janus Køster, der var en stor drivkraft til at der kom apotek og læge til Østbirk, der allerede havde dyrlæge
I 1904 kom, der menighedsråd – Østbirk og Yding havde et fælles menighedsråd. Her i starten var der ikke fastlagte regulativer for, hvad et menighedsråd skulle lave – så det første menighedsråd blev enige om, at deres opgave var at besøge de ældre og syge, som de fordelte imellem sig.
I en tid med krigen lurende i horisonten
Pastor Raagaard og frue Inger var præstepar i årene 1930-1972. Det var dengang, hvor præstefruen også gav sin arbejdskraft til Kirken. Inge Raagaard var lokal formand for Kvindernes Internationale Fredsliga. Igennem denne forening var Inger medvirkende til, at 20 jødiske børn i årene 1938-1939 blev fordelt her på vores egn.
Der var dengang flere tjenestefolk i Præstegården.
Overdådig donation fra Nisserne
Nisserne – 5 søskende, der var økonomisk godt stillede og som boede i Østbirk donerede i 1946 i alt 100.000 kr til renovering af Østbirk Kirke og Kirkegård. For denne sum kunne man købe ml. 7-10 parcelhuse i Østbirk.
Jens Fosdal blev den næste præst – siden hen Vibeke Gregersen som den første kvindelige præst i Østbirk – og i dag Lone Buhl, Mette Bock og Søren Jensen.
Tiderne skifter
Der er gudstjenester om søndagen – men nu også af og til på hverdage. Præstegården er ikke længere præstens bolig – men er et menighedshus, der i løbet af en uge har mange mennesker inde i huset. Der er i dag verdslige og kulturelle arrangementer i såvel Kirken som Præstegården. Der er kirkekaffe og det hænder også, at der nydes et glas vin i kirken ved en koncert eller efter en Gudstjeneste.
Meget er som det altid har været og meget er forandret – der har altid været en udvikling – og bag denne udvikling har kirken og folkene heromkring bidraget – men også mennesker som dig og mig.
