Søren Lind Jensen. Byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Horsens Kommune
De to seneste læserindlæg, som jeg har haft i Østbirk Avis, d. 15. og d. 22. februar, omhandlede de trafikale problemer i og omkring Hovedgård samt mit udgangspunkt forud for efterårets budgetforhandlinger. Alligevel hentyder Michael Nedersøe i sit læserindlæg i Østbirk d. 1, marts til noget, som jeg slet ikke har skrevet i Østbirk Avis. Ja, jeg har slet ikke nævnt ham i de fire læserindlæg, som jeg har haft i Østbirk Avis i år.
Af Søren Lind Jensen
Byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Horsens Kommune
Nuvel, jeg kan da godt svare alligevel, selv om jeg synes, at vi i stedet skulle fokusere på noget, som kan skabe bedre rammevilkår for kommunens borgere.
I al stilfærdighed vil jeg da gerne bede MN dokumentere, at Nye Borgerlige ønsker at afskaffe den kommunale udligningsorden. Det har absolut intet på sig. Vi ønsker blot en reform med andre parametre og en forenkling af det virvar af regler, der styrer den kommunale udligningsordning.
NB forlod i foråret 2020 forhandlingerne om en nye kommunal udligningsordning, fordi de socialdemokratiske forhandlere ikke ville pille ved princippet om, at veldrevne kommuner forsat skulle tvinges til at betale til overforbrugskommuner med socialdemokratisk styre. NB’s tanke var helt at nytænke ordningen, og det er jo som bekendt ikke det samme som at ville afskaffe den.
Og hvad angår fordelingspolitikken, så oplevede jeg selv på allernærmeste hold DF’s forvandling fra et nationalliberalt parti ved dets stiftelse i 1995 til et nationalsindet Socialdemokrati, hvilket var en af årsagerne til, at jeg lod mit medlemskab løbe ud ved indgangen til 2012. DF’s socialdemokratisering var en længere proces, som især accelererede i nullerne.
Det er selvfølgeligt fuldt legitimt at arbejde politisk for at ville bevare den offentlige sektors størrelse, og for at det offentlige forbrug skal fylde mere end det private. Nye Borgerlige ønsker bare i modsætning til DF, at danskerne skal beholde flere af deres egne tjente penge selv, og at middelklassen styrkes ved at indføre en skattefri bundgrænse på 90.000 kr.
Det finansieres ved en gradvis aftrapning af de fleste fradrag, besparelser på statsadministrationen, og hvad der ellers er af frås inden for det offentlige, f.eks. de ubrugelige jobcentre. Og med en Flat-tax på 37% vil arbejdsudbuddet eksplodere, netop dét som alle økonomer ønsker.
