Fra X Factor til Ultra Factor



Joakim Ingversen er vært på Ultra Factor. Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Danmarks største underholdningsprogram, 'X Factor', slår pjalterne sammen med børne- og ungdomskanalen DR Ultra. Fra på fredag sender DR Ultra det helt nye program 'Ultra Factor' med Joakim Ingversen som vært. Joakim vil hver uge, sammen med et stærkt X Factor-panel bestående af kendte gæster, diskutere og prøve at forudsige aftenens udfald. Med hjælp fra seerne vil han stille de bedste, sværeste og største spørgsmål til både dommerne og deltagerne.

Joakim Ingversen er kendt som vært på blandt andet MGP. Han er kæreste med 'X Factor's egen værtinde, Sofie Linde. Og selv er han også kæmpe fan af 'X Factor':

”Hvis man elsker 'X Factor' lige så meget som mig, så skal man også se 'Ultra Factor'. Man skal forvente et hæsblæsende show, hvor vi kommer helt ind bag facaden på deltagerne - man får simpelthen meget mere af både deltagerne og dommerne i 'Ultra Factor',” udtaler værten. Han suppleres af Jonas Kryger Hansen, redaktør på DR Ultra:

”Vi ved jo, at rigtig mange børn ser 'X Factor'. Derfor bliver 'Ultra Factor' noget særligt, netop fordi det vises på DR Ultra, og derfor bliver mere børnelogisk og tager særligt børns spørgsmål seriøst. Det er både i løbet af ugen, men også i programmet, hvor man kan forvente nogle anderledes vinkler eller syn på sagerne.”

Et tilbud til de "hardcore" fans

Underholdningschefen, Jan Lagermand Lundme, lægger heller ikke skjul på sin begejstring omkring det nye program:

”Vi vil give et tilbud til de hardcore fans, som ikke kan få nok af 'X Factor'. Der er så mange gode historier i 'X Factor', som der ikke er plads til på DR1, og dem fortæller vi nu i 'Ultra Factor'.”

Om Ultra Factor-værten, udtaler Jan Lagermand Lundme:

”Joakim Ingversen er en super dygtig vært, der kan møde deltagerne og fansene i øjenhøjde. Han har det, der skal til, for at køre et live-program, hvor alt kan ske”.

'Ultra Factor' sender live på DR Ultra fra 'X Factor' under 'TV-Avisen' og efter afgørelsen fra fredag den 26. februar 2016.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025