Der er ved blive gjort klar til fernisering på Tinghuset i Brædstrup. Man før besøg af Ketty Steffensen som er en meget alsidig kunstner og hendes 40 år som udøvende skinner tydeligt igennem i hendes værker med olie, akryl, kul eller blyant.
Tekst Jørn Kildall
Ketty Steffensen omsætter sine idéer til lys og farver med oplevelser fra naturen og får dem ud i sine billeder, og som regel er motiverne landskaber, dyr, og fugle, fisk og så videre.
Når hun er ude i naturen for at male landskaber, benytter hun ofte akvarel, for den kan fange de flygtige og de sarte farver hun oplever.
I de seneste år har Ketty Steffensen været inspireret af modlyset i hendes have og fra naturen i hendes nærmeste omgivelser.
Brædstrup Kunstforening inviterer alle indenfor til fernisering fredag 4. november, der er adgang fra klokken 17 og til klokken 18. De følgende fredage, lørdage og søndage til og med 20. november vil der være åbent klokken 14 til 17.