Færdselsulykke nord for Brædstrup kostede mand livet



112/BRÆDSTRUP - En mand i 50’erne mistede livet tidligt onsdag morgen, da hans bil kolliderede frontalt med en lastbil på Sdr. Vissingvej. Vejstrækningen var spærret i flere timer.

Af www.beredskabdk.dk

Tidligt onsdag morgen blev politi, brandvæsen og ambulance sendt til Sdr. Vissingvej nord for Brædstrup efter melding om et alvorligt trafikuheld. Ifølge Sydøstjyllands Politi var der tale om en kollision mellem en personbil og en lastbil.

En 50-årig mand fra Vejle, som førte personbilen, omkom ved ulykken. Hans pårørende er blevet underrettet.
 

Ulykkens forløb undersøges

Politioplysninger peger på, at manden i personbilen af endnu ukendte årsager kom over i den modsatte vejbane, hvor han stødte frontalt sammen med en modkørende lastbil. Lastbilchaufføren forsøgte at reagere, men kunne ikke undgå sammenstødet.

En bilinspektør blev tilkaldt for at klarlægge hændelsesforløbet nærmere.
 

Redningsarbejdet og oprydning

Sydøstjyllands Brandvæsen bistod med redningsarbejdet. Føreren af bilen skulle frigøres, og lastbilen var endt i grøften i forbindelse med sammenstødet. Ingen øvrige personer kom til skade.

Vejen var spærret i begge retninger i flere timer onsdag formiddag, mens der blev ryddet op på stedet.
 

Beredskabdk.dk

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025