Joan og hendes hold af minipassagerer er klar til dagens udflugt i vogn med plads til både røverhistorier og rosinposer. Og ja – blinkeskoene er selvfølgelig med. (Foto Jørn Kildall)
ØSTBIRK - Joan Brok Kattrup har skabt sit eget lille børneunivers midt i Østbirk, hvor rugbrød, salmesang og scootere går hånd i hånd. Og det med venteliste til år 2040, næsten.
Tekst og foto Jørn Kildall
Her må man ikke sige "dagpleje", men alt andet er til gengæld tilladt – især grin og gummistøvler
En torsdag formiddag stikker solen næsen frem over Østbirk, og i et hjørne af byen lyder små stemmer, latter og... ja, måske en enkelt diskussion om, hvorvidt det faktisk ER Charlies tur til scooteren. Vi er på besøg hos Joan Brok Kattrup og hendes privatpasning – og det er ikke bare en almindelig hverdag, det er en torsdag i Joans verden.
Her er intet overladt til tilfældigheder – og dog alligevel. For Joan driver ikke en daginstitution, hun driver et lille hjemmehotel for børn – komplet med scooterbane, salmesang om fredagen og hjemmelavet kalender med feriedatoer, bedsteforældredage og juleklip.
– Jeg må faktisk ikke sige, at jeg er dagplejer, griner Joan, mens hun fisker en dreng ud af hundens have. – Det er noget med lovgivning. Jeg er privat pasningsordning. Men det ændrer jo ikke på, at vi har det hammerhyggeligt!
Udenfor er der scootere, små biler og en blå vippehest, der får sig nogle solide svingture. Her er altid liv i indkørslen – og lidt trafikregler lærer man vel også undervejs. (Foto Jørn Kildall)
Barnevogne, bedsteforældre og Beringspladsen
Joan har passet børn i 19 år, både som kommunal dagplejer og nu privat siden 2017. Og selvom hun tog et sabbatår for at køre bus, var det ikke bussen, men børnene, der trak. Eller rettere sagt: en forælder, der ringede og sagde, hun altså ikke skulle stoppe.
Siden da har der været fem børn ad gangen, konstant – og ventelisten er på 10-14 børn. Hvert år. Hun har haft én sygedag – og det var ikke engang hende selv, der var syg.
– Det var Peter, min mand. Men ellers er vi kørende. Forældrene får en kalender hvert år i januar, og så følger jeg skolernes ferie. Det fungerer. Og børnene ved, hvad de går ind til – og hvad de går ud til.
En hverdag med lidt af det hele – og en tur til Horsens
Joans hjem er indrettet til børneliv. Et spiseværelse, et legerum og en have, der er omdannet til scooterland. Derudover går de ture i byen, besøger gamle naboer og samler stjernestunder på byens legepladser. Fredag er der salmesang i kirken i vinterhalvåret – en tradition, der både rører og ryster i takt.
Og så er der de helt særlige udflugter:
– Vi har juletur til Horsens hvert år. DK Bus hjælper os med transport, og så får vi pølser hos Stine på Beringspladsen. Og bedsteforældrene er altid inviteret – nogle af dem har været med siden jeg startede!
Joan Brok Kattrup viser den årskalender, som alle forældre får udleveret – med ferier, bedsteforældredage og juleklip noteret fra start. Ingen grund til at blive overrasket i november. (Foto Jørn Kildall)
Blinkende sko og balletspring i køkkenet
Tilbage i haven danser en dreng med blinkesko hen over fliserne. Joan peger og smiler:
– De har alle sammen blinkesko. Det er det helt store hit. Og når de bliver trætte, så er der barnevogne her. Forældrene skal ikke slæbe noget med. Det hele er her. Sengelinned og det hele. Jeg tror, det giver tryghed.
Og tryghed – det er netop det, man mærker, når man besøger Joan Brok Kattrups privatpasning. Et sted, hvor man må være barn, og hvor man må være menneske. Også som voksen.
