Niels Peter Bøgballe, Medlem af Økonomi- og erhvervsudvalget (S)
Budgetforhandlingerne for kommunens budget 2023 står for døren, og vi har ikke i min tid i byrådet haft så stramme rammer for vores økonomi. Det sætter naturligvis en begrænsning på alt for store armbevægelser i en kommende budgetaftale.
Af Niels Peter Bøgballe, Medlem af Økonomi- og erhvervsudvalget (S), Munksbakke 33, 8700 Horsens
Når vi snakker anlægsopgaver, har kommunerne fået sænket sit anlægsloft af Christiansborg med 1,4 milliarder kr. til næste år, hvilket også gør, at vi skal nedjustere det, vi i Horsens Kommune har planlagt med for 2023 med ca. 300 mio. kr. Samtidig gør de stigende priser, at vi får mindre for pengene, når vi bygger. Derfor bliver vi nødt til at fokusere, hvad vi vil prioritere og udskyde, hvad der kan vente. I Økonomi- og erhvervsudvalget satte vi allerede tilbage i maj alle ikke-igangsatte opgaver i bero med henblik på at kunne fokusere på presserende opgaver på børne, skole og ældreområderne.
Når vi snakker drift, blev vi ikke med årets kommuneaftale mellem Folketinget og kommunerne kompenseret for de stærkt stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Det er ikke kun en udfordring i vores kommune, men når vi hverken får nye penge til stigende udgifter eller lov til at bruge flere penge af dem vi allerede har (der er også loft på, hvor mange penge vi må bruge på drift/service), så må vi se på det opgaver vi løser nu, og hvordan vi kan gribe dem an anderledes, for der er ikke udsigt til, at billedet ændrer sig i 2023. Samtidig synes jeg det er enormt vigtigt, at vi stadig har fokus på at have en robust kommunal økonomi, når vi skal planlægge for årene frem.
Derfor håber jeg også, at de politiske kolleger på tværs af partier vil udvise ansvarlighed og finde enighed om et ”krisebudget” i en tid med stigende priser og udgiftspres. Det vil kræve, at vi på tværs af alle partier ikke går i overbud og kommer til budgetforhandlingerne med en lang, dyr ønskeseddel.
Jeg håber, når vi nu skal prioritere skarpt, at vi, trods krisen der kradser, kan blive enige om et velfærdsbudget. At vi kan mødes om at sikre penge til de hænder, der skal tage hånd om vores yngste, ældste og svageste, og at vi kan investere i bedre rammer for dem. Så må vi planlægge for nye store anlægsprojekter nu, men vente med at føre dem ud i livet, når tiderne skifter.
