(Foto Jørn Kildall)
Fredag var der fernisering af kunstneren Ketty Steffensens værker og her kunne man opleve et udpluk af hendes værker fra de sidste 30 år.
Tekst og fotos Jørn Kildall
Ketty Steffensen kommer fra Grenå og har mange gange taget på studietur til Polen hvor hun har fået mange gode bekendtskaber, som også har været i Danmark.
Tinghuset i Brædstrup var godt besøgt af interesserede gæster som ville se Ketty Steffensens værker. De udstillede værker var af høj kvalitet både figurativt og non figurativt. Hun maler typisk naturmotiver og hun anvender kul, akvarel og oliemaling.
(Foto Jørn Kildall)
Udstillingen blev åbnet og Bræstrup kunstforenings formand Lillian Nørgaard bød alle gæsterne velkommen og fortalte kort om Ketty Steffensens værker og om hvorfor hun udstillede i Tinghuset. Herefter blev det lille podie overladt til dagens kunstner som fortalte med stor indlevelse om sine år som udøvende kunstner på Djursland.
Nu var udstillingen officielt åben og gæsterne sivede rundt i lokalerne hvor de beundrede og diskuterede de flotte værker fra kunstnerens hånd. Her fik de også mulighed for at få en god samtale med Ketty Steffensen.
(Foto Jørn Kildall)
Der er meget spændende at se på udstillingen fordi Ketty Steffensen spænder over så stort et repertoire og bruger så mange forskellige maleteknikker.
Hun kunne fortælle at hun for år tilbage også havde udstillet i Tinghuset og var meget glad for at blive inviteret tilbage til Brædstrup for at vise et lille udsnit af hendes store produktion.
(Foto Jørn Kildall)