Flotte resultater til DM



Stella Harpøth og Katrine Stoltenhoff, som blev nr. 5 og 6 i 50m brystsvømning.

Horsens Svømmeklub gjorde sig godt bemærket ved de Danske Juniormesterskaber i Odense, hvor Horsens stillede til start med 9 unge og meget talentfulde juniorsvømmere. 

Svømmerne viste sig frem på allerflotteste vis, trods Horsens svømmerne blot er 1. og 2. årsjuniorer og kæmpede mod svømmere der er 3. årsjuniorer, hvilket betyder den unge trup konkurrerede mod nogen der var op imod to års ældre end dem selv.

Alligevel blev det til en lang række af flotte personlige rekorder, placeringer og finaler. Vi havde syv forskellige svømmere repræsenteret i finalerne om aften. Her skal specielt 2 løb fremhæves:

  • Klubkammeraterne Stella Harpøth og Katrine Stoltenhoff formåede at blive henholdsvis nummer 5 og 6 i 50m brystsvømningsfinalen!
  • Herudover formåede de unge Horsens piger at svømme tre holdkapper i top-10, som samtidig gjorde os til top-3 i Vest (Jylland og Fyn) i disse holdkapper!

De unge svømmere har formået at fortsætte den gode udvikling sammenlignet med de danske juniormesterskaber i efteråret. Denne gang har vi to svømmere at finde i top-6, hvor vores bedste resultat var én 10. plads i efteråret 2021. Ydermere har der været langt flere finaler og forskellige svømmer repræsenteret i de forskellige finaler denne gang. Det skal blive spændende om svømmerne kan fortsætte den gode udvikling til danske juniormesterskaber i efteråret 2022, hvor medaljerne helt sikkert vil være inden for rækkevidde grundet flere af de unge svømmere, vil være 3. årsjuniorer til den tid.

Freja Obert, Tobias Wemmelund, Sofie Schmidt-Petersen, Matti Andersen, Frida Gode Agersbæk
Annemone Rasmussen, Stella Harpøth, Katrine Stoltenhoff, Andrea Skjelmose

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024