Fodklinikken har vokseværk



Fra venstre: Kirsten Birkbak (zoneterapeut), Tanja Sjøberg (fodterapeut) og Marianne Nielsen (fodterapeut)

Hos Klinik for Fodterapi i Hovedgård har man fået vokseværk og indehaver Marianne Nielsen ansætter flere for at hun ikke selv skal løbe stærkt alt for mange timer hver dag.

Tekst og fotos Jørn Kildall

Fodklinikken i Hovedgård startede for seks år siden med Marianne Nielsen som eneste ansatte i forretningen, sådan er det ikke længere.

I efteråret, sidste år, fik Marianne et ekstra ydernummer og det betyder man kan arbejde to fuldtids fodterapeuter med tilskudspatienter som kan være diabetikere og gigtpatienter og heldigvis mødte Marianne Tanja Sjøberg som er ny på klinikken.

- Tanja skal snart begynde på klinikken og målet er udover at aflaste mig, også at minimere vores ventetid som i øjeblikket lyder på tre måneder, fortæller Marianne Nielsen.

Marianne ved at der er et stort behov for den ydelse som klinikken yder og hun kan ikke længere selv følge med og må havde gode medarbejde med om bord.

- Jeg startede klinikken for seks år siden og var kun mig selv, så vi er vokset en del i mellemtiden. Der er et kæmpe behov for vores arbejde og i sidste uge måtte jeg sige nej til tre akuttider, da kalenderen allerede var fyldt op.

Tanja Sjøberg starter på klinikken 1. september, hun nyudlært fodterapeut. Hun skal aflaste Marianne som gerne vil have mere tid til sig selv. Marianne har, som hun selv siger det: haft alt for mange timer om ugen og nu vil hun gerne ned i gear.

Ikke bare en, men to nye medarbejdere

Zoneterapeut Kirsten Birkbak er nyeste medarbejder i fodklinikken.

Udover at der begynder en fodterapeut på klinikken, så får man også tilknyttet en zoneterapeut.

- I oktober sidste år mødte jeg Kirsten Birkbak som er zoneterapeut. Hun er fast i klinikken og kan hjælpe vores kunder med mange ting, fortæller Marianne.

Kirsten vil være på klinikken tirsdag og fredag. Det betyder at fra september vil der være fire fodterapeuter og en zoneterapeut på klinikken.

Inde bagved i klinikken holder Kirsten Birkbak til. Hun har et tæt samarbejde med Marianne og kunderne kan blive sendt videre til Kirsten hvis de skønner det og Marianne forklarer:

- Når jeg sidder med kunden, kan de godt betro sig til mig. Og nogle gange så lyder det som en opgave for Kirsten. Jeg har sendt mange ind til hende og de bliver ved med at kommer her og fortæller at behandlingen hjælper dem.

Kirsten tilbyder også øreakupunktur og hun fortæller at der er de samme punkter i ørerne som under fødderne.

- Øreakupunktur kan sagtens stå alene, men sammen med zoneterapi gør det bare noget ekstra. Jeg oplever at når jeg kombinerer de to behandlinger, så falder folk mere til ro, afslutter Kirsten Birkbak.

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024