Første jule-gå-banko i Lund



Som noget nyt har Tamdrup Aktivitetscenter holdt deres første gå-banko og heldigvis havde det ustadige vejr valgt at holde tørt da 10 bankospillere begyndte spillet fra Tamdrup Centret i Lund.

- Vi må tænke kreativt for at holde fast i fællesskaberne, når vi i øjeblikket ikke kan samles indendørs på centeret, fortæller aktivitetsmedarbejder Jette Bjerre.

På den næsten 2,5 kilometer lange rute skulle de 10 deltagere, som alle var udstyret med spilleplader, finde de 60 numre som var hængt op langs ruten, og Jette Bjerre fortsætter:

- Det var masser af flotte præmier til alle med fuld spilleplade. I alt fik vi sponsoreret 40 flotte præmier fra byens handlende, så der var flere præmier end der var banko denne gange… så nu har vi præmier til et par omgange gå-banko mere.

Da deltagere vendte tilbage efter gåturen blev de modtaget med liflig julemusik, varme kaffe og småkager, som de kunne nyde mens bankopladerne blev kontrolleret og præmierne blev overrakt. Fra Jette Bjerre og de frivillige håber man på at kunne gentage succesen i med endnu flere deltagere når foråret kommer.

Stor tak til Rema 1000, Dagli’ Brugsen, Svendsen El, Festina Ure, Burger King og Trim Sko for at sponsorere de flotte præmier.
 

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024