Foredrag om Herregårdsfruens hverdagsliv på Hovedgård Bibliotek



Karen Rosenkrantz de Lichtenberg på herregården Bidstrup førte detaljerede regnskaber fra 1771 til 1795. Alle indkøb, lige fra parykpudder, kaffebønner og konfektrosiner til stude, æbletræer og hesteseletøj blev omhyggeligt noteret. Foredraget holdes af Annette Hoff.

Herregårdsfruen skrev også dagbøger, og det bringer os tæt på hverdagslivet, hvor Karen viser sig at være jæger og lystfisker samt passioneret kortspiller. Hun købte også mange bøger, skrev breve, abonnerede på aviser og gik til koncerter.

Foredraget kommer også ind på børnefødsler, bryllupper og begravelser, og hendes regnskabsbøger baner vej for indsigt i forholdet til bl.a. tjenestepiger, fæstebønder, jødiske handelsmænd samt alle de handlende, der leverede varer til herregården. Besøg på familiens og vennernes herregårde i Østjylland fylder en del i dagbøgerne, og vi kommer med på hendes mange uger lange besøg hos svigermoderen i det Lichtenbergske bypalæ i Horsens.

Annette Hoff, der udgav bogen om Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber i 2009, er historiker og har været museumsinspektør fra 1982-2020.

Billetterne koster 25 kr. stk., og kan købes på biblioteket eller på www.horsensbibliotek.dk
 

Lignende artikler

Horsens bibliotek

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024