En eftermiddag i Tamdrup Aktivitetscenter blev scenen for en hjertevarm fortælling af præst Dorte Stenberg Isaksen, som delte sin inspirerende rejse med en forsamling af forventningsfulde seniorer.
Af Jørn Kildall
Det var en ganske særlig torsdag den 16. november, da Pigekammeret og Herreværelset fandt sammen i Multisalens hyggelige omgivelser. Over 70 seniorer, spændte og forventningsfulde, havde taget plads for at lytte til en af deres egne, den lokale præst Dorte Stenberg Isaksen.
En søskendeflok og livets gaver
Dorte fortalte om opvæksten i en søskendeflok på fem, hvor hun, som eneste pige, fik en særlig rolle. En opvækst markeret af omsorgen for en multihandicappet lillebror, lærte hende, at nuet er en gave, og at livets skrøbelighed er en del af dets skønhed.
En drøm og en tro
Som ung pige stod Dorte over for livets store spørgsmål. En drøm satte hende på vejen til præstegerningen, selvom hendes barnlige bønner om en brors helbredelse blev ubesvaret. Det var her, hendes kamp med Gud begyndte, og troen fik dybere rødder.
Fra konfirmation til kald
Da konfirmationen nærmede sig, var Dortes beslutning klar: Hun ville være præst. Hun drømte om at forene sin kristne tro med mødet med mennesker i deres livs højdepunkter - fra dåb til begravelse. Selv hendes ungdommelige ønske om at donere penge til Afrika vidner om en tidlig passion for retfærdighed.
En præst i hjertet af Tamdrup
Ordineret i Århus Domkirke, begyndte Dorte sin rejse som præst i Tamdrup d. 6. oktober 1996. Hun taler med varme om kirken på bakketoppen, et symbol på tradition og skønhed, og ønsker at flere vil finde vej til dens døre.
Traditioner og familieliv
For Dorte er kirken mere end gudstjenester; det er et sted for samfund og kultur. Privat har hun navigeret i balancen mellem familieliv og præstegerning sammen med sin mand Ole. Deres 44 år sammen, tre voksne børn, og den evige læringsproces, afspejler en livslang kærlighed og engagement.
Udfordringer og taknemmelighed
At være præst er ikke altid let. Det kræver nærvær og evnen til at balancere glæde og sorg. Men for Dorte, er det også en chance for at styrke sin 'taknemmelighedsmuskel', et symbol på en indre styrke og optimisme.
Et fællesskab i sang og refleksion
Dortes foredrag kulminerede i sang, spørgsmål og refleksioner, hvorefter selskabet skiltes for at nyde en frokost bestående af smørrebrød. I disse øjeblikke blomstrede fællesskabet, et bevis på, at der altid er plads til flere i Pigekammerets og Herreværelsets varme omfavnelse.
