Frivillige der vil noget med musikken



VESTBIRK - Mødet med formand Kim Holst fra Vestbirk Havefest om havefestens frivillige oser ikke ligefrem af sommer, musik og en begejstret publikumsmesse. Tværtimod er den nye festivalplads meget uberørt og jomfruelig at se på denne første lørdag i januar.

Tekst og fotos Per Bonde

Det bliver helt anderledes når vi når frem til den anden lørdag i juni. Hvis du ser den hvide mark som et lærred, vil lærredet til den tid være malet som en festival plads, med scener, telte, boder, barer samt ikke mindst masser af glade mennesker, siger Kim.

Meget skal gøres

Det er et kæmpe stykke arbejde der skal gøres før, under og efter havefesten for at give publikum og optrædende de bedste vilkår, siger Kim Holst. Det kræver rigtig mange hænder og hoveder, og dem har vi tidligere stort set fundet i Vestbirk og allernærmeste omegn. Der har i høj grad været tale om Tordenskjolds soldater, som har lagt et kæmpe arbejde i at få de tidligere års havefester op at stå. 

Med flytningen af havefesten, vil der komme en del nye opgaver der ikke tidligere har været, ligesom alle opgaver skal udføres på en anden måde, da forholdene på pladsen ikke er de samme som tidligere, fortæller Kim. Det vil kræve endnu flere hænder og hoveder end tidligere.

Foreningen Vestbirk Havefest skal være større

Vestbirk Havefest er en forening, der indtil nu udelukkende har haft den nuværende tovholder gruppe som medlemmer. Det vil vi gerne lave om på, så vi får en bredere base at trække på, når der er opgaver der skal løses både før, under og efter de årlige havefester, fortæller Kim.

Kom til informationsmøde 15. januar

Vi holder et møde i Vestbirk forsamlingshus mandag den 15. januar kl. 19, hvor vi dels vil orientere om årets havefest, dels flytningen til ny lokalitet. Hvad det betyder for landsbyen, samt det vi ved om årets program. Herudover vil vi orientere om foreningen – hvordan man kommer med og hvordan man får indflydelse på afviklingen af de kommende havefester, fortæller Kim Holst. 

Så opfodringen fra Kim er. Så hvis du brænder for musik og har lyst til at være med til at udvikle og gennemføre Vestbirk Havefest, så mød op, også selvom du ikke lige bor Vestbirk – ja faktisk vil vi rigtige gerne have nogle med i foreningen der kommer udefra, slutter formanden for Vestbirk Havefest.
 

Lignende artikler

Per Bonde

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024