GFG’s 30-års jubilæumssæson kom godt i gang



Det var med stor glæde Gymnastikforeningen Gedved kunne skyde sin nye sæson i gang - den 30. i rækkefølgen. Der har været god tilslutning til holdene og alle hold er kommet godt i gang. Et enkelt hold havde for få gymnaster til at kunne fortsætte, men der blev fundet en løsning, så gymnasterne kunne fortsætte på et andet hold. Foreningens engagerede instruktører arbejder sammen med gymnasterne med at opbygge formen og på en stor del af holdene er der fokus på at øve og gøre et program klar til forårets gymnastikopvisninger. 

I anledning af jubilæumssæsonen har der været arrangeret jubilæumsevents. Det startede med dans i hallen med Morten Kjeldgaard - ham fra Vild Med Dans. Siden har der været “Kom og Leg” på redskabsbaner for de yngste i gymnastiksalen. Og senest var gymnastiksalen ramme for “Klangbad”. 

GFG holdt generalforsamling i starten af november. Susanne Kyndesen har været medlem af GFG’s bestyrelse siden foreningen startede. I år var så tidspunktet, hvor Susanne valgte at træde ud af bestyrelsen. Det skal lyde en kæmpestor tak til Susanne for det store arbejde og engagement, hun har lagt i foreningsarbejdet. Heldigvis fortsætter Susanne med at være instruktør for foreningens yogahold. Også Gitte Frederiksen havde besluttet, at tidspunktet, for at stoppe bestyrelsesarbejdet, var kommet nu. Gitte har været en del af bestyrelsen i 20 år. Der skal ligeledes lyde en rigtig stor tak til Gitte, der på kassererposten har haft helt styr på finanserne. På generalforsamlingen fortalte Karen Hjermitslev, foreningens første formand, anekdoter fra opstarten af GFG for 30. år siden

GFG’s bestyrelse består nu af: Wanja Høj Sørensen, Kristian Grønbæk, Pernille Høy, Lise Emmy Møller, Marlene Steen Rosenberg, Thyra Iversen, Marie Louise Krøyer Madsen, Mai Meinby Højtoft Æbelø, Håkon Sandøy–Holmgaard, Rikke Seiling Holmberg og Charlotte Brejning Kristensen

Bestyrelsen har i denne sæson taget hul en meget spændende proces for at blive certificeret ”Spring Sikker” forening. Et arbejde som kører ved siden af det øvrige bestyrelsesarbejde. Det passer rigtig godt i tråd med at nå denne certificering til det nye Gedved Idrætscenter står klar. 

Og så kom corona til Gedved… 

Gedved Idrætsforening, Gedved skole og Gymnastikforeningen Gedved har de seneste uger arbejdet tæt sammen med tiltag for at holde smittetallet nede på børneholdene. Foreningerne følger retningslinjerne og holdene afvikles så vidt muligt, det kan lade sig gøre. Men det har været aktuelt - og vil desværre også fortsat - være en nødvendighed at aflyse hold. 

Julearrangementet for hele byen med søndag d. 28/11 blev desværre aflyst i år på grund af det aktuelt høje smittetal i sognet. 

Derimod forventes det at gennemføre Gin-Yoga fredag d. 17/12. 

Se mere om foreningen og arrangementer på hjemmesiden www.gfg.dk 
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024