Ikke en grisefest, men derimod kamp om grise



Onsdag 5. oktober begyndte ØIF’s Petanqueafdeling kl.9 med flaghejsning, sang, og efterfølgende fælles morgenbord. En hyggelig opstart på årets Klubmesterskab, hvor der dystes om guld, sølv og bronzemedaljer.

Af Linda Thrane Nielsen 

Guld og sølvvinderne får, udover medaljer, overdraget hver en gris, der er klubbens form for vandrepokal. Og selvfølgelig er det en gris, fordi den symboliserer den lille trækugle (kaldet gris), som er Petanquespillets mål kugle.

Til klubmesterskabet spilles tre runder, med skiftende makkere, hvorefter resultaterne gøres op. 

Årets vindere 2022 blev Knud Stabel med guld, Nanna Dahlgaard sølv, og Aase Stabel bronze.

Efter en hyggelig formiddag på banerne, gik vi i hallen, til kaffe og brød, og afviklede det årlige Aktivitetsmøde. Her blev der berettet, samt snakket, om året der gik, og den kommende sæsons aktiviteter blev planlagt.

ØIF’s Petanqueafdeling holder til på anlægget bag Tennisbanerne, og pt er vi 35 medlemmer. Spilletiderne er – året rundt - onsdag, fredag og søndag kl. 10 til 12. 

Ikke alle kan, alle dage, men det er netop det der også gør vores lille klub til noget særligt. Her er plads, samt mulighed for, at alle kan deltage, som det passer bedst. 

Når vi mødes, trækkes der lod blandt de fremmødte, og på den måde findes der med og modspillere. Efter en time, holdes der fælles kaffepause, hvorefter vi spiller de sidste runder.

Både spillet, og det sociale samvær, vægtes højt.

DGI Sydøstjylland petanque arrangerer flere forskellige turneringer, samt stævner, rundt i området, hvor det er muligt at møde andre klubber. Her kan alle deltage, uanset niveau, for også her lægges der vægt på det sociale. Der er Strandpetanque, Torsdagsmix, Vinterspil m.m. som vi er flere der gerne deltager i sammen.

Vi har også hold i klubben der spiller sommerkvartet turnering, samt sekstet vinterturnering, og til det store Landsstævne i Svendborg var klubben også repræsenteret, og kom hjem med Bronzemedaljer i trible.

Skulle nogen, blandt læserne, have lyst til at prøve spillet, samt høre mere om vores lille klub, så mød endelig op, en af de dage hvor vi spiller. 

Det er muligt at prøve gratis i en måned, og klubben har kugler, så hold jer endelig ikke tilbage.

Det årlige kontingent er 230,- kr. for motionister, og 300,- kr. årligt, for dem der deltager i turneringer.

Ønskes yderligere information kan I kontakte undertegnede Linda Thrane Nielsen på mail thranedans@adslhome.dk eller tlf. 30250293

Lignende artikler

Linda Thrane Nielsen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024