Efter det overvældende fremmøde til Åben Landsby i forbindelse med Voer-festen i Voerladegård, er der ca. 14 dage efter deadline for bud på de grunde, som kommunen har udbudt på Blegsø banke ll, solgt 2 grunde og yderligere en grund reserveret.
Det viser, hvor vigtigt det er med lokalt engagement for at udvikle de små landsbyer. Samtidig har vi haft et rigtig godt samarbejde med kommunen, som skal have stor ros for at lytte til vores ønsker om tilretning af lokalplanen samt for deres opbakning til at afvikle åben landsby, siger Thomas Hedegaard fra Borgerforeningen i Voerladegård.
Borgerforeningen forventer vi stor interesse for byggegrundene hen over efteråret. Køb af byggegrunde bliver ikke besluttet over en weekend, så de kommende måneder vil vise den fulde effekt af vores arbejde med tryk og distribution af op mod 3.000 brochurer, ny hjemmeside og åben landsby-arrangement. Samtidig er det blevet trendy at flytte ud i landsbyerne, og i den sammenhæng kan Voerladegård ikke ligge bedre placeret med skov, Mossø og Gudenåen lige uden for døren og under 30 min. kørsel til Aarhus, Vejle, Silkeborg og Horsens samt kun 10 min. til Skanderborg. Og endeligt så betyder de stigende boligpriser i blandt andet Aarhus, at folk flytter ud af byerne, tilføjer Thomas Hedegaard.