Jul i Østbirk i gamle dage

Anders Glavind blev født i Østbirk den 1. oktober 1926 og boede i Østbirk til han døde 30. november 2020. I november 2000 lavede han denne beskrivelse om hvordan man holdt jul i gamle dage i Østbirk, fortalt til sit barnebarn Simone Glavind.

Af Jens Glavind

”Kære Simone

Du har bedt din farfar om at fortælle lidt om, hvordan vi holdt jul, da jeg var i din alder, og det vil jeg også gerne gøre.

Jeg er født i 1926 i Østbirk og begyndte i 1. klasse den 1. april 1933.

Byen var dengang helt anderledes end i dag – den svulmede nærmest af butikker.

Der var 4 købmænd, 2 cigarhandlere, slagter, 3 manufakturhandlere, 2 boghandlere, urmager og guldsmed, sæbehuset Tatol og mange andre butikker og som i dag en lang række håndværkere.

Skolen var også dengang helt anderledes, 1. og 2. klasse med lærerinden – sådan hed det i 1933 – frøken Hedegaard holdt til i huset på Storegade 25, mens 3 - 6. klasse med førstelæreren Augustesen og lærerinden frøken Madsen befandt sig der hvor Østbirk Skole ligger i dag.

Hele december var byen præget af den tilstundende jul. Borger- og Håndværkerforeningen havde pyntet med granguirlander tværs over gaden, lige fra Torpvejen og ned til Jernbanestationen. Og ikke nok med det, der var også opsat et stort juletræ på ”Torvet”, som man kaldte pladsen, hvor der nu er lyskryds.

Vestbirkvejen eksisterede nemlig ikke dengang, der hvor den nu går, var der to sammenbyggede to etageejendomme med butikker og lejligheder.

Både juletræet og granguirlanderne var forsynet med elektriske lyspærer.

Alle butikkerne havde flotte juleudstillinger, og ikke nok med det; man holdt også julekonkurrencer.

Fx husker jeg, at der i vinduet ved Østbirk Avis Bogtrykkeri, Bog- og Musikhandel, lå der en stor bunke blyanter, og man skulle så gætte hvor mange der var i bunken. Den der var nærmest det rigtige antal havde vundet, og gevinsten var en fin gammel violin til en værdi af 25 kr. hvilket var mange penge dengang.

Den sidste søndag før jul var der et stort leben i byen, forretningerne havde åbent fra kl. 4 om eftermiddagen til langt ud på aftenen. Der var et mylder af mennesker på gaden og hotellets rejsestald var fyldt med heste der havde bragt oplandets bønder til byen for at gøre deres juleindkøb. Musikdirektør Bøtker, der boede i Storegade 34, havde et hornorkester der gik rundt på gaden og spillede julemelodier.

Efter alt dette at dømme skulle man tro at folk havde mange penge, men det var ikke tilfældet – tværtimod.

Der var dengang stor arbejdsløshed, og der var virkelig nød i mange små hjem. Mange arbejdsløse forsøgte så at supplere understøttelsen ved at gå rundt fra dør til dør og forsøge at sælge småting som julehæfter, julepynt, små grandekorationer o.l. Regulært tiggeri ved dørene var heller ikke ualmindeligt.

Hvordan julen forløb i skolen, husker jeg ikke meget af. Jeg tror ikke man gjorde særlig meget ud af det, husk på vi havde ingen forbindelse med børnene i de andre klasser. Jeg husker at lærerinden om efteråret havde taget imod bestillinger på julehæfter og børnebøger med julehistorier. Selv fik jeg lov at købe sådan en bog, men da jeg kom hjem, blev den lagt til side og først taget frem juleaften.

Selvfølgelig sang vi julesalmer, men det var der ikke noget nyt i, for dem sang vi hele året rundt. ”Dejlig er den himmelblå” yndede frøken Hedegaard at synge, selv på en varm sommerdag.

Den sidste skoledag før jul trakterede frøken Hedegaard med småkager og lidt juleknas.

Hjemme hos os selv på Storegade 42 gik vi meget op i juleforberedelserne. Der blev bagt pebernødder, brune kager, jødekager og vaniljekranse. Mange aftener blev brugt til at lave julepynt, og vi sad alle rundt om spisebordet og klippede og klistrede. Til juletræet lavede vi hjertekurve i glanspapir og jakobsstiger i silkepapir, grankogler blev malet med både sølv- og guldbronze. En aften var helt speciel, og det var når vi lavede julekonfekt.

Marcipanmasse blev æltet med forskellige frugtfarver, noget blev overtrukket med chokolade og andet blev rullet i kakao. Der var forbud mod at smage på det, for det skulle gemmes til juleaften og juledagene. Juletræet købte vi hos træskomand og cykelhandler Aage Madsen i Storegade 22, og et juleneg i havre skaffede din oldefar med hjem fra en gavmild bondemand.

Selve juleaften gik vi i kirke om eftermiddagen, hvis far ellers var færdig med sit arbejde. Mor blev dog hjemme for at klare julemiddagen som altid bestod af gåsesteg, hvide og brune kartofler, rødkål, asier og syltetøj. Til middagen drak vi hvidtøl eller vand – vin var endnu ikke kommet på mode. Som dessert fik vi risalamande, og den der var så heldig at få mandlen, fik som regel en marcipangris i mandelgave.

Juletræet havde mor og far pyntet lillejuleaften efter vi børn var kommet i seng. Det stod i vores dagligstue, og døren var låst hele juleaftensdag, da vi ikke måtte se træet før vi havde spist og mor havde vasket op. Far listede ind i stuen og tændte lysene på træet, og først da måtte vi komme ind til det. Vi sang julesalmer og sluttede altid af med ”Højt fra træets grønne top”, hvorefter julegaverne blev uddelt. Der kunne være bløde pakker med tøj til os børn, men de var nu ikke velsete – vi var mere interesserede i de andre gaver der kunne indeholde legetøj, bøger, forskellige spil og måske – hvis det var frostvejr – skøjter. Efter julegaveuddelingen fik vi kaffe og småkager. Senere læste far en historie fra en af julebøgerne og vi underholdte os med at spille de forskellige spil vi havde fået i julegave. Præmierne til vinderne var juleknas – og selvfølgelig var der trøstpræmier til taberne.

I juledagene var vi på besøg på mine bedsteforældre. 1. juledag gik turen ofte til Fausing på Djursland, hvor min fars forældre – dine tipoldeforældre - boede, og så måtte en nabodyrlæge den dag passe fars dyrlægepraksis.

2. juledag besøgte vi min mors forældre – også dine tipoldeforældre - i Grauballe ved Silkeborg, men det var ikke længere væk end at far selv kunne passe praksis den dag.

Men julen var ikke ovre hermed. 3. eller 4. juledag var der juletræ i Borgerforeningen. Det foregik på Afholdshotellet. Vi mødte op i vores fineste tøj, det var for drengenes vedkommende matrostøj og for pigerne fine kjoler og sløjfer i håret. Vi børn måtte selvfølgelig heller ikke her se juletræet lige med det samme, så vi måtte pænt vente i den lillesal, mens de voksne straks gik ind til juletræet i den store sal. På et givet signal blev døren fra den lille sal ind til den store sal åbnet, og til tonerne af ”Napoleons March over Alperne” marcherede vi børn ind til juletræet. Jeg husker at apotekerfruen ville have at min bror og jeg skulle have hendes to – i øvrigt meget søde døtre, der var omtrent jævnaldrende med os - ved vores side. Vi vægrede os tydeligt – ”tøser” var selvfølgelig ikke noget for os – men vi turde dog ikke lade være!

Efter at vi havde gået rundt om juletræet, og sunget de velkendte julesalmer og sange, kom aftenens store clou, nemlig poseuddelingen.

Til tonerne af ”Nissernes Vagtparade” uddelte nu en udklædt julenisse poserne med julegodterne, som bestod af figner, dadler, konfekt og en appelsin. Appelsiner var noget man dengang kun fik i forbindelse med julen. Herefter blev vi underholdt med forskellige sanglege som ”Jeg gik mig over sø og land”, ”Tornerose var et vakkert barn”, ”Ræven rask over isen” og ”Bro bro brille”. 

Nu blev salen ryddet for juletræet og der blev spillet op til bal. Først var der børnebal, hvor man dansede de gamle børnedanse som ”Ris Rats”, ”Den toppede høne”, Lotte gik”, trekanter og rheinlænderpolkaer. Senere var der bal for de voksne og mange unge mennesker kom nu til, for der var dengang mange tjenestekarle, tjenestepiger og kommiser, og de var selvfølgelig også inviteret med.

De mere adstadige, i hvert fald herrerne, bænkede sig omkring bordene i den lille sal, hvor de spillede l`hombre eller whist.

Se, Simone. Nu har jeg fortalt noget af det jeg kan huske om min barndoms jul, og jeg kunne godt have fortalt noget mere, og meget har jeg nu nok også glemt. Derfor synes jeg, at du med det samme skal skrive ned, hvordan du holder jul så du engang i fremtiden kan fortælle dine børn og børnebørn om din barndoms jul – så slipper du meget nemmere om ved det end din farfar, for du kan så bare tage papiret frem og læse op!

Med disse ord ønskes du og dine kammerater en glædelig jul af

Din farfar”