Som en del af en større turne i Horsens kommune lagde det populære par Keld og Hilda Heick vejen forbi Tamdrupcentret i Lund torsdag i uge 7 – og det var noget som faldt i god jord hos beboerne og personale.
Af Jørn Kildall
Der var fyldt i aktivitetssalen på Tamdrupcentret og der skænket kaffe i kopperne og alle ventede spændt på at de to kendte musikere skulle træde ind i lokalet.
Der udbrød klapsalver da parret på slaget 11 trådte ind i lokalet og Keld havde sin guitar med under armen. Det var et meget oplagt og smilende par som bød alle velkommen, og der blev fortalt historier og anekdoter fra seks årtier i dansk musik.
Det blev en næsten uforglemmelig dag med Keld og Hilda og alle gik og smånynnede de kendte sange og melodier i dagene efter.