På en smuk dag i efterårsferien har Louis Andersen fra Yding Enggård og Jacob Nørgaard Larsen, Natur- og vildtforvalter på Julianelyst Gods, sat avisen stævne i det fri, sammen med en flok nysgerrige Galloway kvæg som dovent kigger på de mærkelige mennesker som kommer ind på deres enemærker.
Vi står på et område som tidligere var været som produktionsareal for juletræer samt et overdrev ned mod Lundum Å som løber forbi i bunden af skråningen, her fortæller Jacob Nørgaard Larsen:
- Kvæget bruges i naturpleje og meningen er at, det tidligere produktionsareal på langt sigt skal konverteres til overdrev. Terrænet herude er med halv skov hvor dyrene altid kan finde skjul og her er masser af levesteder for vildtet. Et af formålene med naturplejen er at øge naturværdien og skabe levesteder for masser af arter.
Kvæget som går ude hele året bliver ikke udsat for lægemidler og fodres kun med det som findes på levestedet. Når tiden er inde, bliver kvæget slagtet og solgt lokalt, og Jacob tilføjer:
- Dyrene er stærke og sunde, og forbundet med den højeste grad af dyrevelfærd. Hvis vi kunne ville vi skyde dem på marken og hænge dem i kølehuset her på stedet, i stedet for en transport via Skanderborg til godkendt slagteri som godt kan stresse dyret.
Der er ingen tvivl om at produktionsformen er klimavenlig da kødet ikke skal transporteres langt og primært sælges lokalt. Ved at gå bort fra oprindeligt juletræsproduktion og til ren naturpleje med 6-8 Galloway kvæg og lidt fårehold på 18 hektarer, forsvinder brugen af gødning og pesticider hvilket givet et sundt naturareal og en endnu sundere å som ligger op til arealet, som ikke modtager de samme mængder som tidligere.
Jacob ved godt at snakken om bæredygtighed og biodiversitet er oppe i tiden og den kan til tider få temperamenterne til at koge, og Jacob siger:
- Bæredygtighed er en enorm kompleks størrelse og om noget er bæredygtigt ved vi måske først om 50 eller 100 år. Er det bæredygtigt nu? Det vil vise sig!
Louis Andersen som er slagter og indehaver af Yding Enggård er med ude og se det kvæg som om få uger skal ligge i hans køledisk:
- Sidst vi slagtede et dyr og solgte det på denne måde havde vi henvendelser flere måneder efter, fordi folk ville have mere. Efter at dyret er slagtet og grovmodnet, går der 8 dage og så modtager vi forparten af dyret og skærer det ud til simremad og hakkekød. Resten af kødet hænger 10 dage længere for at krogmodne op og det er her man blandt andet får de gode bøffer.
Med 40 års erfaring som slagter er Louis Andersen ikke i tvivl om, at de gammeldags slagtemetoder er at foretrække, da kødet bare smager bedre:
- Slagtemetoderne i dag er lynhurtige og industrielle, og jeg kan som gammel slagter nemt smage forskel. Industriprodukterne smager ikke af noget, hvorimod dyr slagtet på ”gammeldags” maner har både længere holdbarhed og bedre smag. Kunder kommer ofte tilbage og siger, at det har en fantastisk smag: Hvad har du gjort ved kødet?
Både Jacob og Louis håber at den mere traditionelle måde at behandle kvæget på vil tiltale forbrugerne og at de er klar til at gå denne vej fremover.
Til sidst spørger vi om prisen ikke bliver meget højere for kødet på denne måde? Sammenstemmende siger de begge, at prisen kun er en lille smule højere, men kvaliteten er langt over hvad man normalt køber, så den er absolut rimelig.
Kildall
