(arkivfoto)
Søndag den 12. juni fra 11 – 15 holdes der markedsdag i Højbo Forsamlingshus, Egebjergvej 43 i Gedved.
Det er efterhånden blevet til en hyggelig tradition, hvor mange møder op for at gøre en god handel, få en kop kaffe, en pølse, lidt at drikke eller sludre med andre.
Der er solgt en del stadepladser, men man kan endnu nå at købe en, hvis man har ting og sager i gemmerne, man gerne vil prøve at få solgt. Det kan være legetøj, bøger, børnetøj, loppeting, møbler, antikviteter, hobbyting mm. – kort sagt alt, der hører til et godt marked.
En stadeplads koster 50,- kr. og kan reserveres ved kontakt til Anna Grethe Bjerg på 4218 1972.
Overskuddet fra markedsdagen går til fortsatte forbedringer og vedligehold af Højbo Forsamlingshus. Så mød op og støt de handlende og forsamlingshuset.