Lego Troels fortalte spændende historier



(Foto Jørn Kildall)

Østbirk og Omegns Pensionistforening havde inviteret til hygge med kaffe, kage og et spændende foredrag af sognepræst Troels Bering som blandt andet er kendt fra LEGO Masters på Tv 2

Tekst og fotos Jørn Kildall

Fremmødet på Birkebo kunne have været lidt bedre men der var andre arrangementer at vælge i mellem og det gjorde at der var rift om tilhørende. Men de gæster som mødte op på Birkebo, fik sig en spændende oplevelse da Troels Bering, som er sognepræst i Søvind fortalte om sin deltagelse i tv-udsendelsen LEGO Masters.

Troels er et meget spændende bekendtskab og tilhørende, som alle var fokuseret og lyttede godt efter, fik en kort introduktion til Troels og om alt det han laver når han ikke står i kirken i Søvind.

(Foto Jørn Kildall)

LEGO laver ikke bordeller

Troels rejse ind i LEGO verden som voksen begyndte under coronanedlukningen, hvor hans kone forærede ham et LEGO-sæt af det berømte bygningsværk Taj Mahal. Det er som Troels fortæller, et kæmpe bygningsværk og i LEGO-udgaven er der omkring 7000 klodser som han husker det.

Troels er en mand med mange talenter og han har også lavet radiospil og sidste år udkom han med radiodramaet Historier fra Stenbroen. For at kunne visualisere sine ideer til radiospillet besluttede han sig for at opbygge scenografien – i LEGO!

Han havde kort forinden forsøgt at få afsat byggesættet af Taj Mahal men uden held. Men så slog det Troels at det smukke mausoleum kunne genbruges og genopstå som kirke på Stenbroen. Scenografien til stenbroen bestod også af en række butikker, restauranter og et bordel. LEGO tilbyder mange forskellige bygninger i deres sortiment, men et bordel er ikke et af dem. Derfor måtte Troels ud at investere i masser af nye klodser i løs vægt og et bordel så dagens lys. For Troels var det vigtigt at have bordellet med i scenografien da det indgår i en stor del af fortællingen.

(Foto Jørn Kildall)

Masser af flotte fotos

Der var masser af fotos fra hans deltagelse i LEGO Masters og Troels begyndte sin fortælling som begyndte ganske få måneder før han blev udvalgt som en af de 16 deltagere i LEGO Masters. Faktisk var han og hans makker Morten de mindst erfarne ud i LEGO byggeriets ædle og ofte svære kunst.

Troels viste både hans egne og makkerens værker frem som seerne fik at se i udsendelsen, samt de gode historier om de øvrige deltagere og deres måde at gå til opgaverne på. Her fik tilhørende på Birkebo mulighed for at komme helt tæt på via de meget flotte fotos som blev vist på skærmen.

Der var fint med kommentarer fra tilhørende, som da Troels viste fotos af LEGO-bygningsværker som skulle forestille forskellige steder rundt om i Danmark. Mange af dem var lette at genkende som for eksempel Horsens gamle byport, regnbuen på Aros i Aarhus, Hammershus, Amalienborg og alle de mange andre mere eller mindre genkendelige bygningsværker fra det danske land. Troels og Morten byggede blandt andet vandtårnet i Sorø som er udsmykket af Per Arnoldi.

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024