Lev hver dag: Hver eneste dag er Gudskabt



Hver eneste dag skal leves – vi må ikke vente til senere. 

Af Lone Buhl Pedersen

En mand på sygehuset. Nyrerne havde det ikke godt. Han fik derfor kemo hver anden dag. Manden, der fik kemo, ventede og ventede på, at der ville komme en ny nyre til ham. Måske var der en i familien, der ville donere en nyre til ham?

Livets mellemrum: Længslen efter mere end ventetid

Manden beklagede sig. Livet var ikke værd at leve. Han var fyldt 70 år – og sikke et liv han havde levet. Hans liv var bestemt ikke brugt bare til at vente. Han havde levet.

Derfor havde han det svært nu – han ville ikke vente længere på en nyre. Han ville have en ny nyre, og som han sagde: Hvis jeg ikke får en ny nyre nu, så er livet ikke værd at leve!

Sygehuspræstens råd: Værdien i hver eneste dag

Sygehuspræsten spurgte ham: Du sagde, du gik i kemo hver anden dag – hvad så med den dag, hvor du ikke får kemo – er den dag ikke værd at leve? Præsten fortsatte: Har du set, hvor flot skoven står? Har du hørt fuglene? Jeg så, din datter var på besøg – hun havde blomster med – hun gav dig et knus. Jeg så den søde sygeplejerske, der hjalp dig så kærligt før.

Hver eneste dag er Gudskabt. Hver eneste dag skal leves – vi må ikke vente til:

Den dag jeg får en ny nyre… Den dag jeg får et nyt knæ så… Den dag jeg går på pension og kan sove længe… Den dag, hvor jeg vinder i lotto… Den dag jeg har tabt mig 20 kg … Den dag hvor jeg bliver mor… Den dag, hvor jeg finder en kæreste… Den dag jeg er gældfri… Den dag jeg har fået en Tesla…

Vi må ikke vente med at leve til den dag, hvor det vi ønsker, går i opfyldelse - (måske går det aldrig i opfyldelse, og så er tiden spildt med at vente). Vi skal leve lige nu og her.
Der skal være glæde – og jeg tror på, at der allerede er glæde. Vi skal tvinge os derhen, hvor vi kan se, at der er glæde allerede nu og i dag.

Befri dig fra sorgen: Livet er her og nu

Slip sorgen og bekymringerne. Slip tankerne om alt det, der ikke blev som du havde ventet. Slip sorgen/bekymringerne og få øje på, at livet er mere, og at livet er lige nu, midt i det hele.

Bliv ikke ét med sorgen og bekymringerne – stå ikke bare der midt i sorgen – men lær at bære den med dig. Se op! Se dig omkring!

Beslut dig for at se glæden! Beslut dig for at se glæden - det har Jesus lært mig, at det er det, som det handler om. Jesus vil have, at vi skal leve – og livet folder sig ikke ud, når vi bliver i sorgen og smerten. Livet folder sig ikke ud, når vi siger, at først skal det og det ske – så kan vi leve til den tid.

Beslut dig – nu skal jeg videre – og det er lige nu. Det er i dag, vi skal leve. For Gud er alt muligt.
 

Lignende artikler

Lone Buhl Pedersen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024